Annonce
Erhverv

Tre ud af ti kæmper med stram økonomi i januar efter juleræset

Unge mellem 18 og 35 år har det hårdest økonomisk i januar. Det hænger blandt andet sammen med, at en del i den gruppe er studerende. (Arkiv)

Julens mange udgifter gør januar til en hård måned for hver tredje. Særligt de yngre er klemt.

Tre ud af ti kæmper med en strammere økonomi i januar efter julens mange gavekøb.

Det viser en undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for den offentlige hjemmeside Rådtilpenge.dk.

Ifølge Louise Skjødsholm, der er specialkonsulent i finansielt forbrug i Penge- og Pensionspanelet, er det opmuntrende, at flertallet ikke føler sig presset i årets første måned.

- Jeg tænker egentlig, at det er positivt, at det ikke strammer for flere, nu hvor julen er en meget dyr post på budgettet.

- Det er ofte de mennesker, der ikke har lavet et julebudget, som oplever en mere presset økonomi. Det ved vi, at mange ikke gør, siger hun.

Det er især de unge mellem 18 og 35 år, som oplever, at tallet på bankkontoen er lavt i januar.

- Der er mange unge, som er studerende og derfor i forvejen har en sårbar økonomi, og så er det klart, at udgifterne i december tærer på bankkontiene, siger hun.

Undersøgelsen viser også, at det især er kvinderne, som mærker en presset økonomi. 34 procent af kvinderne angiver, at de oplever en hård januar.

For mændene er det 25 procent, og ifølge Louise Skjødsholm hænger det sammen med, at det oftest er kvinderne, der står for husholdningen.

Er man endt i en januar på skrump, anbefaler hun, at man gennemgår sin økonomi med en tættekam for at undgå en gentagelse.

Det handler om at lave madplaner og handle stort ind, så man undgår impulskøb.

Desuden er det en god idé kigge på, om man rent faktisk får brugt sine abonnementer - for eksempel på streamingtjenester.

- Så kan man også oprette en julekonto, så du ikke får en overraskelse i januar måned, og december måned bare kører, og du har pengene på kontoen, siger Louise Skjødsholm.

Perioden med en strammere økonomi efter jul er dog for de fleste kun kortvarig.

Kun seks procent svarer, at de oplever en strammere økonomi op til tre måneder efter julen.

Undersøgelsen er lavet blandt 1013 danskere over 18 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Genforeningen vækker stadig følelser

Det socialdemokratiske medlem af byrådet i Sønderborg, Bjørn Allerelli Andersen er stødt, fordi det tyske mindretal lægger op til en fejring af 100-året for grænsedragningen i 2020 og ikke af Genforeningen. Han bliver også krænket, når tyske tekster sætter ordet genforening – Wiedervereinigung - i citationstegn. Sagen viser, at der fortsat er store følelser i spil. Den tyske jurist Klaus Alberts fra Kiel har netop udgivet en bog om situationen i 1920. Han anfægter brugen af begrebet genforening, fordi Slesvig heller ikke før 1864 var en del af kongeriget. Argumentet viser, at nogle sager er for komplicerede til, at de kan overlades til videnskaben. Statsretslig er udsagnet korrekt. Men det anfægter ikke, at de dansksindede sønderjyder i 1920 kom hjem til det land og det folk, de så sig som en del af. Så i den følte realitet var der naturligvis tale om en genforening. Derfor skal vi danskere have lov til både at bruge ordet og glædes over Genforeningen. Men vi skal ikke pådutte andre det. Til gengæld skal tyskerne respektere vores holdning. Det tyske mindretal har ligeledes al mulig grund til at glæde sig over Genforeningen. Den forskånede dem i vidt omfang fra at blive en del af Tysklands rædselsfulde historie mellem 1920 og 1949. Ganske vist dumpede mange i mindretallets rækker med et brag, da deres loyalitet blev sat på prøve efter den 9. april 1940. Men de lærte lektien og formulerede i 1945 en formel erklæring om troskab over for den danske stat og 1920-grænsen. Samfundskontrakten holder den dag i dag. Eneste tabere i 1920 blev de danske syd for den nye grænse. De måtte betale en skrækkelig pris med undertrykkelse og senere død på nazisternes fronter. Men skønt ikke alt er glemt, er grænselandet nu en model for det harmoniske samliv mellem flere nationaliteter. Det skal vi fejre i 1920 og så ikke strides om ord. Som danskere i Damark skal vi feste for Genforeningen. Så må andre gerne fejre en af de få stabile grænser, Tyskland nogensinde har haft.

Team Esbjerg For abonnenter

En præstation til topkarakter: Team Esbjerg pillede totalt pynten af russisk storhold

Annonce