Annonce
Sønderborg

Tre unge mænd skal i fængsel for grov vold mod 23-årig med narkogæld

Brunsnæs Strand er normalt et hyggeligt sted, men 14. juni fik en 23-årig tæsk på stranden i forsøget på at få ham til at indfri en narkogæld, og torsdag blev tre unge mænd idømt fængselsstraffe for at udøve volden. Arkivfoto: Kim Holm

SØNDERBORG: En i dag 18-årig voldsmand blev torsdag sammen med to jævnaldrende idømt fængselsstraffe for grov vold mod en 23-årig mand fra en institution for fysisk og psykisk svagelige. To af de tre unge fik tre måneders fængsel, mens den tredje fik fire måneder, da han er tidligere straffet for vold og trusler. Retten fandt det bevist, de tre mænd 14. juni i år hentede den 23-årige på hans bopæl og tvang ham med til Brunsnæs Strand, hvor han blev slået med knytnæve og knojern for at få ham til at indfri en narkogæld på 1650 kroner. Gerningsmanden var kun 17 år på det tidspunkt og har indrømmet at have slået - dog ikke med knojern. Retten fæstnede lid til det psykisk svage offers lidt svingende forklaring, hvilket de tre forsvarere ikke fandt, der var en til domsfældelse gyldig grund til at gøre. De to medfølgende mænd blev dømt for vold i forening. Det vil sige, at man ved sin blotte tilstedeværelse og ved ikke at gribe ind har accepteret voldshandlingen og dermed også medvirket til den. Den 18-årige, der slog offeret, modtog dommen. Den ene af de dømte udbad sig betænkningstid, mens den tredje var fritaget for at møde i retten og derfor først tager stilling til dommen senere. De dømte skal betale den 23-årige små 10.000 kroner i erstatning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce