Annonce
Tønder

Tre ville ikke være med: Lokalpolitikere har givet håndslag på kommunens budget

At 28 ud af 31 medlemmer af kommunalbestyrelsen er en del af det færdige budgetforlig, sender et positivt signal til borgerne i Tønder Kommune, mener borgmester Henrik Frandsen (V). Arkivfoto: André Thorup
Det er et solidt flertal, der står bag Tønder Kommunes oplæg til næste års budget. Og der er tale om et 2020-budget med investeringer i velfærd, støtte til lokale initiativer og et stort anlægsbudget, lyder det i en pressemeddelelse.

TØNDE: Det er et flertal uden SF, EL og Borgerlisten, der står bag Tønder Kommunes oplæg til næste års budget. Dermed står 28 af 31 lokalpolitikere bag et 2020-budget.

Efter to dages budgetseminar, drøftelser og forhandlinger gav de 28 ud lokalpolitikere tirsdag eftermiddag hinanden håndslag på næste års budget for Tønder Kommune.

- Der har gennem hele forløbet været en positiv stemning og et fælles ønske om at opnå enighed. Og at 28 ud af 31 medlemmer af kommunalbestyrelsen er en del af det færdige budget, sender et positivt signal til borgerne i Tønder Kommune, siger borgmester Henrik Frandsen (V).

Det har været væsentligt for forligskredsen at sætte fokus på udviklingen af kernevelfærden til borgerne. Det betyder blandt andet, at der investeres yderligere i udviklingen af børn og skoleområdet, at man fokuserer på en værdig og god ældrepleje, skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Budgetforliget

Med i årets budgetaftale er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Slesvigsk Parti, Det Konservative Folkeparti, løsgængeren Jens Møller og Liberal Alliance.

Udenfor budgetaftalen står Borgerlisten, Enhedslisten og SF.

Det muliges kunst

Gruppeformand for Socialdemokratiet, Eike Albrechtsen, fortæller, at hun især er glad for, at der i forliget i årene fremover er afsat en million kroner til det nye Zeppelinmuseum i udkanten af Tønder. Desuden afsættes der et engangsbeløb på halvanden million kroner til udviklingen af området omkring Tønder Sport og Fritidscenter - endvidere afsættes der dét, som Eike Albrechtsen betegner som en pæn slat penge til fejringen af genforeningen til næste år.

- Så kan vi slå et ordentlig slag for genforeningen, siger Albrechtsen og tilføjer, at 100-året for genforeningen gerne skulle sikre royalt besøg i Sønderjylland - og dermed Tønder Kommune.

Eike Albrechtsen understreger, at forliget også kigger fremad. Derfor undersøges det nu, om kommunens pensionister fra 2021 ligesom skolebørnene skal have gratis buskort.

- Når det er et forlig, får man ikke altid 100 procent, hvad man har lyst til, siger hun og understreger, at et forlig er det muliges kunst. Således også budgetforliget for Tønder Kommune.

Hos Enhedslisten har man valgt at stå uden for budgettet. Ifølge partiets talsperson Claus Højsgaard skyldes det flere ting:

- Et flertal i kommunalbestyrelsen har blandt andet besluttet at spare 1 million kroner på værdighedsmidlerne på kommunens plejehjem. I Enhedslisten havde vi på forhånd bestemt, at vi ikke ville acceptere besparelser på social- og sundhedsområdet, når det handler om den borgernære service. Vi syntes i øvrigt, at budgetforliget er uambitiøst på folkeskoleområdet og på klima og miljø, lyder det i en skriftlig kommentar til JydskeVestkysten.

Annonce

Sendes til 1.behandling

I budgettet er der lagt op til at prioritere en række anlægsprojekter, og så ønsker man i forligskredsen også at bakke op om de mange nye initiativer i Tønder Kommune, som vel at mærke er lokalt forankrede – det gælder for eksempel projekter med nye almene boliger eller masterplanen for området ved Tønder Sport- og Fritidscenter

- Med budgetforliget for 2020 synes jeg vi har opnået en rigtig fin balance mellem at opjustere Tønder Kommunes kernevelfærd samtidig med, at der er blevet plads til at investere i en lang række spændende projekter, som vil være til gavn og glæde for borgerne i Tønder Kommune og alle de mange turister, som hvert år besøger os, siger Henrik Frandsen.

Tirsdagens budgetaftale skal nu sendes til 1.behandling og herefter i høring. Forligskredsen har endvidere aftalt, at når Folketinget har vedtaget finanslovsaftalen for 2020, vil partierne i Tønder Kommune sætte sig sammen igen for at vurdere om den nye finanslov påvirker budgetaftalen.

Udover kernevelfærden har der også været et politisk ønske om at fortsætte og styrke udviklingen af erhvervs- og turistområdet i Tønder Kommune. På turistområdet skal der for eksempel arbejdes videre med planen om eventuelt at etablere et destinationsselskab omkring Vadehavet i samarbejde med Esbjerg og Fanø kommuner.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Efter corona og butikslukning: - Jeg kan sige dig, at vi har hænderne oppe

Annonce
Annonce
Annonce
Aabenraa

Unge kastede kanonslag efter Betina og hendes børn: - Det kunne være gået helt galt

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg For abonnenter

Byens største julefrokost-arrangør undrer sig over smitteopsporingen efter udbrud: Derfor informerede vi selv

Esbjerg

Chaufførmangel, Brexit og covid-19 sender frisk fisk på skinner: Esbjerg-firma vil skære 40 procent af transporttiden

Regeringen holder pressemøde om restriktioner onsdag aften

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Tønder

Fra friluftsturister til fiskefoder: Turistchef stopper

Esbjerg For abonnenter

Bygherre får gok i nødden af politikere: Beskyldes for at have bygget i ond tro og skal fjerne ulovligt opsatte kviste

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Kolding For abonnenter

Rasmus er spastiker og kæmpe håndboldfan: Det er et frirum, hvor jeg kan glemme hverdagens problemer

Sønderborg For abonnenter

70 år gammel skov er ulovlig: Træerne skal væk, men skoven får lov at overleve som krat

Varde

Blæste alkometer højt op om formiddagen: Mand med meget aldrende fødselsattest sigtet for spritkørsel

Annonce