Annonce
Vejen

Tre virksomheder i spil til erhvervspris

Virksomheden Robotool med indehaver Leif Thomsen i spidsen er blandt de tre virksomheder, der er nomineret til UdviklingVejens erhvervspris 2020. De to andre nominerede er Frøs Sparekasse og Pro-Automatic. Arkivfoto: Jacob Schultz
Når UdviklingVejen den 25. august holder genforeningsfest på Hotel Skibelund Krat, bliver det også afsløret, hvem der bliver modtager af UdviklingVejens Erhvervspris 2020.
Annonce

Vejen Kommune: Pro-Automatic, Frøs Sparekasse og Robotool.

Det er de tre virksomheder, som i år er nomineret til UdviklingVejens erhvervspris 2020.

Pro-Automatic, der holder til i Holsted, skaber eltavler i alle størrelser – lige fra små serieproducerede gruppetavler til komplekse styre- og fordelingstavler. Virksomheden udbyder markedets mest innovative produkter, der efterlever højeste standarder for kvalitet.

Frøs Sparekasse, der har hovedkontor i Rødding, har historie helt tilbage i 1871, hvor en række landmænd gik sammen om at grundlægge deres eget pengeinstitut. I maj 2019 åbnede sparekassen sin 12. filial i Brørup.

RoboTool, der har adresse i Vejen, er en virksomhed, der beskæftiger sig med udvikling og salg af robotteknologi. RoboTool råder over teknologisk ekspertise på højt niveau, som sammen med mange års erfaring gør virksomheden i stand til at løse selv de sværeste opgaver.

Annonce

50 har tilmeldt sig

Prisen bliver overrakt, når UdviklingVejen holder genforeningsfest på Hotel Skibelund Krat tirsdag den 25. august. En fest, som 50 allerede - ifølge UdviklingVejens nyhedsbrev - har tilmeldt sig.

For at kunne blive indstillet som modtager af erhvervsprisen, skal en virksomhed have udmærket sig på en eller flere af følgende parametre:  Være økonomisk solid, have opnået ekstraordinære resultater enten økonomiske, vidensmæssige, markedsmæssige eller produktionsmæssige, eller bidrage til fællesskabet i UdviklingVejens medlemskreds.

I alt blev 36 lokale virksomheder i foråret indstillet til erhvervsprisen.

Ud af de 36 er der nu nomineret de tre virksomheden, som er nævnt i begyndelsen af artiklen. UdviklingVejens repræsentantskab vælger den endelige vinder, og prismodtageren offentliggøres ved genforeningsfesten på Hotel Skibelund Krat.

I forbindelse med genforeningsfesten bliver Årets unge erhvervsledere, Årets iværksættere og Årets fornyere også kåret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Fjerde gang var lykkens gang: Ribe-Esbjerg på pointtavlen efter fredagsdrama i Lemvig

Annonce