Annonce
Kultur

Tredje gang er lykkens gang: Endelig kan Flemming Lauritsen indtage scenen på Mejeriet i Tarm

Bandet, Flemming har med sig på scenen, er Camilla Mogensen, som dels tager sig af nogle af sangene og dels synger kor på andre, Anders Øster på keyboard, Aage Brund Nielsen på guitar og kor, Andreas Paggard Nielsen på bas, Mikkel Hebsgaard Lauritsen på trommer og percussion og bag lydpulten sidder Jan Madsen. Pressefoto: Mejeriet
Undervejs i musikkarrieren har Flemming Lauritsen skrevet nogle personlige sange, som blev lagt i skrivebordsskuffen. I 2019 fik nogle gode musikvenner ham til at ”åbne skuffen”.

Tarm: Som bekendt er tredje gang ofte lykkens gang. Det er heldigvis også tilfældet på Mejeriet i Tarm.

- Nu bliver det endelig til noget. Efter to udsættelser glæder vi os til at præsentere Flemming Lauritsen med band, der synger og spiller "Sange fra skrivebordsskuffen" af "egen avl", skriver Mejeriet i en pressemeddelelse.

Flemming Lauritsen har været aktiv på danske og udenlandske musikscener siden midten af 60’erne, men det har altid været andres musik, han har spillet. I starten især inden for pigtrådsmusik, folkemusik og i mange år ikke mindst jazzmusik.

Annonce


Nu bliver det endelig til noget. Efter to udsættelser glæder vi os til at præsentere Flemming Lauritsen med band, der synger og spiller "Sange fra skrivebordsskuffen" af "egen avl".

Mejeriet


Undervejs i musikkarrieren har han indimellem sat sig og skrevet nogle personlige sange, som så blev lagt i skrivebordsskuffen.

Flere sange dukkede op

I 2019 fik nogle gode musikvenner ham til at ”åbne skuffen”! Det blev til koncerter, hvor han blev bakket op af et super band.

Nu er der så dukket flere sange op af skrivebordsskuffen, som selvfølgelig også har fået plads på sætlisten på Mejeriet.

Sangene følges i Flemmings sædvanlige stil på vej med skæve historier om, hvorfor ”netop den sang blev til”

Flemming har tidligere besøgt Mejeriet bl.a. med gruppen Da Mor Var Dreng og Jazzin’ All Stars, men denne gang er det altså med hans helt egne sange.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Endelig liv i posthuset igen: Brødre er klar med ny restaurant

Annonce