Annonce
Sønderborg

Tredje Open Mic - stand-up krydret med dialekt, tryllekunst og musik

Arrangør Søren Vandkær slår ud med armene foran to af de deltagende komikere - det er Richardt Nielsen (tv) og Nikolaj Lagoni. Foto: Jens Eilertsen
Fredag 20. maj står Søren Vandkær igen bag Open Mic i Kinorama - det er tredje gang.

Sønderborg: Nikolaj Lagoni ved det godt - der vil helt sikkert blive grinet højt, når han stiller op ved den tredje Open Mic i Kinorama 20. maj og fortæller, at han 1. juni tiltræder et job hos Gældsstyrelsen i Tønder.

Og det synes den 28-årige stand-upper er helt fint - man skal spille på alle de strenge, der er til rådighed, for at få de op til 200 tilskuere til at grine, siger han.

- Jeg er fra Gråsten, men bor nu i Odense - og flytter altså til Tønder snart, fortæller Nikolaj Lagoni, der havde sin første stand-up optræden i Odense i 2014.

Annonce

Han skriver selv sit materiale og krydrer showet med tryllekunst.

- Jeg spillede som barn trommer i Gråsten Garden, og min trommelærer var tryllekunstneren Jan Hellesøe. Han viste os af og til nogle tricks, og det blev jeg bidt af, da jeg var omkring 10 år.

Jan Hellesøe er som bekendt senere blevet verdenskendt og har optrådt i både Las Vegas og Hollywood.

Samspil med publikum

- Det passer mig fint at mikse stilarter, som egentlig ikke hører sammen, og man vil se masser af improvisation, når jeg kommer til Open Mic i Sønderborg for anden gang.

- Man vil også opleve, at jeg bruger publikum meget - jeg vil lave noget i samspil med de personer, som er i salen. Men ingen behøver være bange for at sætte sig på første række, for jeg trækker ikke nogen op på scenen. Min mission er ene og alene at få folk til at grine, og hvis de ikke griner, så kan jeg da glæde mig over at have arbejdsro, siger Nikolaj Lagoni og griner.

Han har overtalt tre af sine stand-up venner fra Odense til at tage med til Open Mic i Kinorama.

Annonce

Kendt ansigt

Richardt Nielsen er den ældste komiker ved Open Mic - og nok også den mest rutinerede og vidtfavnende, når vi snakker uddannelse og arbejde. Han er fritidspædagog, lydterapeut, lærer, qigong-instruktør og har også arbejdet som selvstændig med kommunikation og udvikling af ledere. Og så er han en habil musiker.

I en periode på 20 år rejste den 59-årige sønderborger rundt i Europa i et EU-fondet projekt, hvor han havde til opgave at inddrage gadebørn og børn fra belastede områder i teater og musik.

Han har også stået bag store musikalske opførelser i Sønderborg - blandt andet 1864 musicalen, dukketeater og musicals med det tyske mindretal.  Als Revyen har også glæde af Richardt Nielsen, når han ikke optræder med Lars Weiss i duoen Now.

Annonce

Guitaren er med

Musikken fylder rigtigt meget ved siden af jobbet som lærer på Gråsten Skole, og når Nielsen går på scenen ved Open Mic, er det med guitaren under armen.

Noget andet, der vil fylde meget i Nielsens optræden, er sproget og dialekterne.

- Jeg glæder mig meget til Open Mic - jeg synes, at vi hernede har en ekstrem lækker sønderjysk humor, siger Richardt Nielsen.

Jeg glæder mig meget til Open Mic - jeg synes, at vi hernede har en ekstrem lækker sønderjysk humor,

Richardt Nielsen
Annonce

En kvinde

Bag Open Mic står Søren Vandkær, og han kan fortælle, at der er en kvinde med på scenen - der er gensyn med Jeanett Meelby. Det er ikke lykkedes at få ikke-etniske danskere til at træde op, men Søren Vandkær fortæller, at der er et emne, som han stadig forsøger at overtale til at være med.

Det bliver måske, når der er den fjerde Open Mic i Kinorama.

Søren Vandkær er konferencier og vil sikkert selv fyre et par jokes af.

Annonce
Sønderborg For abonnenter

Direktøren faldt pladask for frisøren: Jeg måtte ha' hende

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Mystisk blomstertyveri: Alle friske skud fra Eriks havekrukker klippet af – gerningsmænd jagter måske farlig rus

Kultur For abonnenter

Da han blev fyret og havde kærestesorger, var det klubben, der samlede ham op: Hother er biker for life

EfB For abonnenter

Live: EfB spiller sæsonens sidste kamp - følg opgøret minut for minut

Haderslev For abonnenter

Det krævede et prisdyk på 50 procent: Sønderjyllands billigste hus er endelig blevet solgt

Se med her: Statsministeren svarer på læsernes spørgsmål op til folkeafstemningen

Vejen

Fester tager overhånd og det flyder med glasskår og affald: Nu spærrer vikingerne område af for privatfester

Sydjylland For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Frø-virksomhed er blevet en blomstrende forretning: Vækstkurven er stejl, fortæller direktør

Navne For abonnenter

Morten har brugt 250.000 kroner på sin sportsvogn: Nu tør han ikke at køre i den

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Sydjylland

Avisens journalist endte på Tour de France-etape ved et rent tilfælde: Nu deler han ud af sine tips og gode råd, så du selv kan cykle turen

Tønder For abonnenter

Efter 13 udsendelser med Forsvaret tog Lars på dannelsesrejse - nu har hans liv fået ny mening

Navne For abonnenter

Forfatter Jakob Hero maler med ord: Inspirationen kommer fra en sønderjysk provinsby

Annonce