Annonce
112

Tredje sejr i træk til GGIF

JydskeVestkysten bringer i samarbejde med GGIF Håndbold dette referat, som er skrevet af GGIF Håndbold selv.

Grindsted: Torsdag aften var nedrykkerne fra 1. division, Stoholm, på besøg i Lynghallen, og for tredje gang i træk på hjemmebane vandt GGIF. Denne gang med 28-18.

Stoholm gjorde livet svært for mange sidste år i 1. division. Deres aggressive forsvar og meget lange angreb stiller store krav til den mentale del af spillet. Det lykkedes GGIF i perioder med at få løst, men der ligger en opgave i at holde det i 60 minutter.

Gennem hele kampen var GGIF dog sikkert foran, og selvom Stoholm forsøgte at få trukket en masse tempo ud af kampen, fik GGIF trukket stille og roligt fra.

Kampen blev i 2. halvleg præget af alt for mange udvisninger og derned mistede kampen intensitet, og det blev lidt for tydeligt, at der var tale om en træningskamp.

Topscorer blev Frederik Nielsen med 8 mål.

Der venter nu herrerne en pause på en uge, før sidste træningskamp mod Silkeborg Voel spilles om 14 dage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce