Annonce
Læserbrev

Trefoldigt Hurra for murermesteren

Læserbrev: Med hånd på hjertet, så vellykket operation for flytning af "Lystårnet" ved Rubjerg Knude fyr i Vendsyssel, Nordjylland.

Uden kollaps eller skrid blev bygnings-kolosset flyttet hen til et mere sikkert sted i terrænet langt væk fra det oprindelige sted med fare til følge.

Ja, og takket være murermesteren Kjeld Pedersen. Han må jo være en solid og visionær håndværker, som kvalificerer ham til titlen "mester".

Under en artikel i "Der Nordschleswiger" den 23. oktober d.å. blev sagen behandlet journalistisk set af geolog og redaktør Helge Möller. Artiklens overskrift var "Umzug in rund vier Stunden".

Opmærksomheden henledes på, at jeg hermed vil behandle sagen fra et andet synspunkt, nemlig geoteknisk set.

Geologien i Rubjerg Knude området er dækket stort set med "kviksand" og som bekendt er kviksandets' bæreevne for bygningskonstruktioner svær.

Risikoen for kollaps var til stede. Heldigvis skete der ikke noget, takket været en meget intensiv designplanlægning udført af "murermesteren" og hans team så lykkedes det at flytte tårnet til et relativt mere sikkert område, væk fra de hydrodynamiske havbølger, der eroderer terrænet.

Vi har en mere eller mindre pendant case i Ægypten - "Das Land am Nil" - i Nildeltaet, som blev med tiden mindre og mindre, da bølgerne fra Middelhavet førte sedimenterne nordpå som ved Rubjerg.

Landbrugsområdet blev mindre; bomuldsdyrkningen blev mindre m.v.

Tilbage til vort emne her om "geoteknikken", der blev brugt til, at redde Rubjerg Fyr.

Jeg vil med min faglighed i branchen mene, at "case history" gerne må undervises til teknikumingeniører, akademiingeniører og civilingeniører på DTU f.eks., da casen er unik af sin art.

Så kan murmester Kjeld Pedersen juble af glæde over et trefoldigt hurra til ham landet over.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Indland

Henriette Zobel er død 

Annonce