Annonce
Erhverv

Trekantområdet vil være centrum for grønne brændstoffer: Kræver trecifret millionbeløb

- Med den rette investeringsvillighed kan Trekantområdet blive centrum for et Power-to-X-eventyr, der vil gavne den grønne omstilling og skabe jobs, vækst og eksport, siger Jens Ejner Christensen, der er borgmester i Vejle Kommune og formand for Trekantområdet Danmark.  Illustration: Shutterstock
Store energivirksomheder som Shell og Ørsted og syv kommuner i Trekantområdet går sammen om at skabe "Nordeuropas fyrtårn for produktion af grønne brændstoffer".

Trekantområdet: En række store energivirksomheder og de syv kommuner i Trekantområdet har givet hinanden hånd på, at de vil gøre Trekantområdet til Nordeuropas fyrtårn for produktion af grønne brændstoffer i løbet af de kommende fem år.  De mange partnere tæller blandt andet Green Hydrogen, Shell, Ørsted og de syv kommuner i Trekantområdet Danmark, fremgår det af en pressemeddelelse.

- I Trekantområdet har vi alle forudsætninger for at blive internationalt førende på Power-to-X, som er den teknologi, hvor man omdanner grøn strøm til grøn brint og grønne brændstoffer. Vi har virksomheder med unikke brintløsninger og produktionsteknologier, vi har specialkompetencer i virksomhederne, og vi har en perfekt infrastruktur, hvor både det nationale elnet, det nationale gasnet og det regionale fjernvarmenet mødes, udtaler Jørgen Nielsen, der er direktør for Trekantområdets Varmetransmissionsselskab, der er en af initiativtagerne til samarbejdet.

Produktionsanlæg i storskala

Det konkrete mål for samarbejdet er at få etableret Power-to-X produktionsanlæg i industriel skala i Trekantområdet.

Anlæggene skal blandt andet producere grønne brændstoffer som metan, metanol, ammoniak og grøn brint, der kan anvendes til opvarmning og som drivmiddel i transportbranchen, der er meget vanskelig at elektrificere.


I Trekantområdet har vi alle forudsætninger for at blive internationalt førende på Power-to-X, som er den teknologi, hvor man omdanner grøn strøm til grøn brint og grønne brændstoffer.

Jørgen Nielsen, direktør for Trekantområdets Varmetransmissionsselskab


- P.t. er efterspørgslen på grønne brændstoffer stadig i sin tidlige fase. Først når den installerede kapacitet tager til i omfang, vil produktionsomkostningerne kunne blive bragt ned i den hast, der kræves. Derfor har den grønne omstilling på Power-to-X området brug for starthjælp, før markedsmekanismerne kan fungere. Og det er lige præcis den starthjælp, som dette samarbejde fokuserer på som sin første opgave, forklarer Jørgen Nielsen.

Annonce

Kræver trecifret millioninvestering

Etableringen af et stort – og dermed kommercielt levedygtigt – Power-to-X produktionsanlæg i Trekantområdet kræver en massiv starthjælpsinvestering - formentlig på et trecifret millionbeløb, lyder det i pressemeddelelsen.

For at skaffe medfinansiering i den størrelsesorden har de samarbejdende energivirksomheder og de syv kommuner i Trekantområdet Danmark besluttet at oprette et projektsekretariat, der skal udarbejde projektansøgninger til blandt andet europæiske puljer til grøn omstilling og relevante danske fonde.

- Med den rette investeringsvillighed kan Trekantområdet blive centrum for et Power-to-X-eventyr, der vil gavne den grønne omstilling og skabe jobs, vækst og eksport, siger Jens Ejner Christensen, der er borgmester i Vejle Kommune og formand for Trekantområdet Danmark. Han understreger, at partnerskabet naturligvis er åbent for flere kommercielle partnere med de rette forudsætninger for at medvirke til at skabe en hub for grønne brændstoffer.

Grøn energi

  • Projektsekretariatet finansieres med to millioner kroner årligt i tre år. Finansieringen deles 50/50 af de kommercielle aktører og de deltagende kommuner. Formelt er kommunernes deltagelse betinget af godkendelse i økonomiudvalgene.
  • Indtil partnerskabet har etableret sit eget sekretariat, varetager Tvis og Trekantområdet Danmark sekretariatsbetjeningen.
  • Følgende partnere er med den 1. februar: Cowi, Process Engineering, Airco Process Technology A/S, Nature Energy, Everfuel, Green Hydrogen, Shell, Ørsted, Energnist, Billund Lufthavn, ADP - Fredericia Havn, Vattenfall, Tvis - Trekantområdets Varmetransmissionsselskab, Trekantområdet Danmark samt kommunerne Vejle, Kolding, Fredericia, Middelfart, Billund, Hadersle og Vejen.
Annonce
Esbjerg

Tag kandidattesten til kommunalvalget her

Erhverv For abonnenter

Linus er så psykisk syg, at han må bo på bosted: Pludselig blev han direktør i fire selskaber

Danmark

Mandagens coronatal: 1411 nye coronasmittede - højeste tal i efteråret

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

REGIONALVALG

Tag kandidattesten til regionalvalget her

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Plakater skal ned igen: Ingen valgkamp i Sønderborgs gågade

Sydjylland For abonnenter

Engang holdt taxaerne i kø foran Jans bodega: Nu kan hans gæster ikke komme hjem fra byturen - og det skaber frygt for spritkørsel

Regionalt

Smittetrykket springer opad i næsten samtlige sydjyske kommuner: I en kommune er der fundet over 30 nye tilfælde

Varde

Stor skepsis kom frem på borgermøde om møller ved kommunegrænsen

Varde

Lokal forening skabte opmærksomhed om nichesport: Fik byrådspolitikerne til at krydse klinger

Kultur For abonnenter

Alexander og Biljana opgav drømmehus, mens de var ved at bygge det: Nu nyder ung Kolding-familie livet i Malaga

Nordtyskland

Fugleinfluenzaen raser igen: Besætning på 700 gæs blev slået ned

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Webshop druknede i egen coronasucces: Efterlader milliongæld og erstatningskrav mod stifteren

KANDIDATTEST

Ved du, hvem du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Danmark

Uden at orientere politikerne: Region afviste at bakke op om ALS-forskning i Grindsted

Sydjylland For abonnenter

Tyske vognmænd grænsehandler billig diesel i Danmark: Kan udløse gevinst på 600 millioner

Sydjylland

Idrætten mistede 20.000 medlemmer i Syd- og Sønderjylland under corona

Annonce