Annonce
Vejen

Triatleterne og møllen gav den gas i Jels

Jels Triathlon 2019: Afsted gik det i våddragter og kulørte badehætter. Foto: André Thorup
170 deltog i Rødding Motion & Triathlon Klubs og Jels If's kvarte og halve ironman – Jels Triathlon. Imens fejrede Jels Mølle Dansk Mølledag.

Jels: At man er ved at komme godt op i omdrejninger i Jels, kan ingen efterhånden være i tvivl om. Alene denne weekend har der være fart over feltet – først med torvedag lørdag og søndag gik starten på Jels Triathlons halve og kvarte ironman. Ja, det var også muligt at gennemføre det som hold, hvor deltagerne på skift kunne deles om at gennemføre de forskellige discipliner.

- I år har vi cirka 170 deltagere, og det er lidt færre, end vi havde sidste år, siger Johannes Nikolajsen.

Det er de to foreninger, Rødding Motion & Triathlon Klub og Jels IF, som står bag arrangementet, der altid kan samle et talstærkt publikum.

Da starten lød, kastede deltagerne klædt i våddragter og kulørte badehætter sig i Jels Søs 17 grader varme vand. Med raske svømmetag skulle de svømme Jels Sø rundt i to omgange.

Det foregik med robåde og kajakker på sidelinjen, hvis en svømmer skulle komme i havsnød. Ja, selv et vikingeskib med vikinger ved årene var med til at stjæle billedet.

Triatleterne måtte slide hårdt i det. Efter første omgang søen rundt satte den hurtigste deltager foden på land efter imponerende knap et kvarters tid. Efter to omgange Jels sø rundt, kom triatleterne så for alvor i omdrejninger på cykler og til slut i løb.

Annonce
I år har vi cirka 170 deltagere, og det er lidt færre, end vi havde sidste år. Johannes Nikolajsen, official.

Dansk Mølledag

Et andet sted i Jels, var der også kommet godt med omdrejninger på Jels Mølle. Søndag var nemlig Dansk Mølledag, og derfor holdt Jels Mølleforening åbent hus i møllen. Her kunne man møde repræsentanter fra møllens ny bestyrelse.

Der er sikkert mange tilflyttere i Jels, som kun har set møllen på afstand. At der står en forening bag møllens drift og vedligeholdelse med 230 husstande som medlemmer, er der måske ikke så mange, der ved.

Faktisk er der 10 møllelav, som har påtaget sig opgaven, og mindst en gang om ugen skal møllevingerne sættes i omdrejninger.

- Jels Mølle er fuldt funktionsdygtig, men noget af det, vi skal til at have gjort noget ved, er at udskifte træværket i omgangen, siger formand Kasper Sellebjerg.

Omgangen kunne man også kalde for mølles træbalkon. Det er heroppefra, møllen kan sættes i gang og bremses igen.

Kasper Sellebjerg skønner, at renoveringen vil kunne løbe op i en halv million kroner, så der skal snart søges økonomisk hjælp fra fonde.

Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Billund

Uhyggen breder sig i mørket

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce