Annonce
Sønderborg

Triatlonstævne måtte flytte sig for kronprinsens løb

Under Alssundman kan man gennemføre en halv jernmand, som er 1,9 kilometer svømning i havet, 90 kilometer cykling og 21,1 kilometer løb. Arkivfoto: Timo Battefeld
Flere arrangører er begyndt at flytte kulturarrangementer til september, og Sønderborg Kommune er opmærksom på, at alt ikke flyttes til samme måned.

Sønderborg: Flere hundrede arrangementer i Sønderborg Kommune er siden den 12. marts blevet aflyst, udskudt eller flyttet til at nyt tidspunkt. Det er alt lige fra generalforsamlinger, koncerter og teater. Flere arrangører af større arrangementer er begyndt at flytte arrangementerne til september. Det glæder blandt andet Ladywalk og Als Revyen, som begge har flyttet årets begivenhed fra foråret til september.

Onsdag meldte Royal Run ud, at løbet flyttes til søndag den 6. september. Det var samme dag, triatlonstævnet Alssundman skulle være gennemført for femte år i træk fra Sønderborg Slot.

Royal Run Sønderjylland har over 20.000 tilmeldte løbere, derfor har arrangøren af Alssundman flyttet stævnet, hvor man kan gennemføre en halv jernmand, til søndag den 30. august.

- I disse tider er det ikke det værste, der kan ske, at et idrætsstævne skal flyttes. Vi var blevet orienteret om det af kommunen, så vi kunne hurtigt melde en ny dato ud, da det blev officielt, at Royal Run blev flyttet, siger Peter Eberle, der er formand for Sønderborg Triathlon Klub STK90.

Peter Eberle regner ikke med at datoflytningen får betydning for stævnet, der sidste år havde 235 deltagere fra Danmark og Nordtyskland. Alle tilmeldte er blevet kontaktet med den nye dato.

- Der er mange tristævner i foråret, der er blevet aflyst, så det kan godt være folk melder sig til Alssundman i stedet. Men alt i alt er coronavirussen mere ærgerlig, end at vores stævne skal flyttes, siger Peter Eberle.

Han overvejer at invitere kronprins Frederik til at deltage.

- Jeg har mødt ham til flere tristævner, hvor vi begge har deltaget. Han skal da helt klart have en invitation til vores stævne, nu hvor hans løb påvirker vores, siger Peter Eberle.

Annonce
Vi er meget optaget af, at alt ikke kommer til at ligge i september, så der sker en kanalisering af arrangementerne

Nicolaj Dupont Heidemann, kulturchef

Mere kultur i september

I Sønderborg Kommune er kulturforvaltningen meget opmærksom på, hvordan allerede planlagte og flyttede arrangementer fordeler sig i sensommerren og efteråret.

- Vi er meget optaget af, at alt ikke kommer til at ligge i september, så der sker en kanalisering af arrangementerne. Lige nu kigger vi ind i en periode, hvor vi ikke ved, hvad der eventuelt bliver flyttet i foråret, men vi er meget opmærksomme på, hvad der helt konkret bliver flyttet og hvortil, siger Nicolaj Dupont Heidemann, der er chef for afdelingen for kultur, idræt, handel og turisme.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev For abonnenter

'Emmas' far drak og kunne vende på en tallerken på et splitsekund: - Far er virkelig sød, når han er ædru

Erhverv

Barsk maj for Billund Lufthavn: Massefyringer og nedgang på 98,3 procent

Annonce