Annonce
112

Tricktyv sagde, han var fra sikkerhedsfirma: Ældre kvinde fik tømt sin konto for mange penge

Sydøstjyllands Politi sætter alt ind på at opklare et groft tricktyveri mod en ældre kvinde i Billund. Foto: Timo Battefeld
Ældre kvinde i Billund fik mandag aften lænset sin konto for mange penge. Politiet advarer om, at man aldrig skal udlevere hævekort og andre personlige oplysninger.

Billund: En 78-årig kvinde på Markskellet i Billund blev mandag aften udsat for et avanceret og groft tilfælde af tricktyveri.

Hun blev ringet op af en person, der udgav sig for at være fra et sikkerhedsfirma, og sagde, at udenlandske tyve var i færd med at lænse hendes konto. Manden fra "sikkerhedsfirmaet" tilbød at sende en medarbejder, som ville hjælpe kvinden med at få tyveriet stoppet. Det tilbud tog hun imod.

Kort efter ringede det på døren, og udenfor stod en mand fra ”sikkerhedsfirmaet”. Han bad kvinden om at udlevere telefon, hævekort og NemId, og så skulle han nok sørge for at få kontoen spærret.

I stedet er der dog sket det, at kvindens konto er lænset for et stort beløb. Hvor stort vil vicepolitiinspektør Mikkel Ross, Sydøstjyllands Politi, ikke oplyse, men siger, at der er tale om "mange penge".

Annonce

Intet signalement

Da kvinden er dårligt seende, har hun ikke kunnet give et signalement af manden udover, at han talte dansk. Politiet ser med stor alvor på sagen og vil onsdag tage på besøg hos kvinden for at se, om man kan få flere oplysninger om tricktyven.

- Ældre mennesker har ofte tillid til myndighedspersoner. Jeg har aldrig hørt om noget lignende og synes, det er virkeligt groft. Derfor vil vi sætte ressourcer ind på at få det her opklaret, siger Mikkel Ross.

Udlever aldrig NemId og kort

Han understreger, at man aldrig skal udlevere sine personlige oplysninger.

- Politiet beder aldrig folk om at udlevere deres NemId eller deres hævekort. Der kommer heller aldrig nogen fra ens bank ud til en. Så er man ude for sådan noget, skal man være meget skeptisk og straks ringe til sin bank, siger Mikkel Ross.

Politiet hører gerne fra folk, der har været ude for tricktyveri, der ligner det i Billund.

- Vi vil også gerne høre fra folk, der eventuelt får sådan en tricktyv skræmt væk, og ikke har fået stjålet noget, siger Mikkel Ross.

Politiet kan som altid kontaktes på telefonnummer 114.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Støjplagede borgere raser over kampfly som aldrig før: Klager er næsten tredoblet på et år

112

Beredskabet lagde en truende mast ned

Kommentar For abonnenter

Mens vi venter på motorvejen

Det er lidt med motorvejene, som det er med vindmøllerne. Vi vil sådan set rigtig gerne have dem, men de skal bare ikke ligge tæt på, hvor vi selv bor. De kritiske røster var klart i overtal, da der tilbage i sommeren 2017 blev sat gang i en offentlig høring af planerne omkring en ny midtjysk motorvej – populært kaldet for Hærvejsmotorvejen. Samme billede er der ved den igangværende høring i forbindelse med VVM-undersøgelsen Tilbage i 2017 var eksempelvis Bække Lokalråd og Bække Borgerforening særdeles klare i mælet i deres høringssvar, hvor én af sætningerne lød således: - Frygten er, at en motorvej - med eller uden afkørselsramper - vil sætte gang i en langsom, men sikker affolkning. Citat slut. Det er ikke noget at sige til, at frygten for en motorvej er til stede. Ikke mindst støjen fra tusindvis af biler, som vil passere forbi, giver anledning til betydelig utryghed hos mange. Dertil kommer også en motorvejs indiskutable indgriben på naturen og miljøet. Argumenterne fra utrygge borgere er ganske forståelige. Men som med meget andet, så er debatten omkring motorveje ikke udelukkende sort eller hvid. Motorvejene kan rent faktisk også bringe noget positivt med sig. Erhvervsudviklingen har ganske mange steder, hvor der er blevet etableret motorveje, vist sig at være positiv. Der er positive eksempler nok – selv inden for vores egen kommune. I Vejen, Brørup og Holsted taler udviklingen i erhvervslivet tæt ved motorvejen sit klart tydelige sprog. Danish Crowns slagteri i Holsted var med sikkerhed ikke blevet placeret i området, havde der ikke været en motorvej Også længere oppe i det midtjyske er der klare fortællinger om, at motorvejen klart kan bringe noget positivt med. I Ikast-Brande Kommune konstateres det, at motorvejene er med til at øge bosætningen og etablering af nye erhvervsvirksomheder. I Silkeborg er der også begejstring. I den midtjyske by er der knap et år efter åbningen af motorvejen for nogle få år siden sat rekord i salget af erhvervsjord. Om hærvejsmotorvejen overhovedet bliver til noget, vil blive afgjort inde på Christiansborg. Men i næste måned – mandag den 16. marts – har Vejdirektoratet inviteret til borgermøde i Vejen. Her vil der blive orienteret om VVM-undersøgelsen og de seks linjeføringer, som er bragt i forslag. To af linjeføringerne vil medføre ganske mange kilometer asfalt gennem Vejen Kommune – og vil også byde på to til- og frakørselsramper dels ved Bække og dels ved Gesten. Hvordan det modtages, må vi se tiden an. Men ud over den forståelige utryghed omkring støj og negativ indvirkning på natur og miljø så vil en ny motorvej også give nogle muligheder. GOD SØNDAG

Annonce