Annonce
Udland

Trine Dyrholm er nomineret til Europas svar på en Oscar

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For sin præstation i dramaet "Dronningen" er Trine Dyrholm nomineret til pris ved europæisk filmfestival.

Der hersker efterhånden en udbredt erkendelse af, at det danske filmdrama "Dronningen" kan noget særligt.

Filmen har allerede modtaget flere internationale priser, og nu er Trine Dyrholm nomineret til prisen som bedste kvindelige skuespiller ved European Film Awards for sin hovedrolle i "Dronningen".

I filmen spiller Trine Dyrholm advokaten Anne, der sætter hele sin tilværelse på spil ved at indlede en affære med sin 17-årige stedsøn.

Om Trine Dyrholm får prisen, bliver offentliggjort, når European Film Awards 2019 afholdes i Berlin 7. december.

"Dronningen" har været en af sæsonens største filmsucceser herhjemme med gode anmeldelser og mere end 320.000 solgte billetter.

Bag "Dronningen" står filminstruktør May el-Toukhy.

Så sent som i slutningen af oktober modtog filmen Nordisk Råds Filmpris, og tidligere på året blev den blandt andet hædret ved den amerikanske filmfestival Sundance med publikumsprisen.

Filmen er desuden valgt som Danmarks officielle bud på en Oscar og er således med i kampen om at blive nomineret til kategorien "bedste internationale film" ved næste års oscar-uddeling.

Trine Dyrholms nominering er en klar fordel for "Dronningens" chancer for at vinde den amerikanske filmpris. Det mener Claus Christensen, chefredaktør for filmmagasinet Ekko.

- Jeg vil absolut mene, at det her styrker Dronningens chancer. I USA kigger man meget på skuespillere. De har større betydning end instruktøren og står højere oppe på plakaten, siger Claus Christensen.

Han fremhæver, at den danske skuespiller Claes Bang i 2017 blev nomineret til - og vandt - prisen som bedste mandlige skuespiller for sin rolle i "The Square". Filmen blev senere nomineret til en Oscar.

Det er anden gang, Trine Dyrholm er nomineret til prisen som bedste kvindelige skuespiller ved European Film Awards.

Første gang var for hendes rolle i Thomas Vinterbergs "Kollektivet" i 2016. Dengang fik hun dog ikke prisen med hjem.

Blandt de nominerede i de øvrige kategorier ved European Film Awards i år er den danske film "Ditte og Louise", som er instrueret af Niclas Bendixen, og som er en ud af i alt tre kandidater til prisen som bedste komedie.

/ritzau/

Annonce
https://twitter.com/EuroFilmAwards/status/1193127987216109568?s=20
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce