Annonce
Udland

Trio fra USA får Nobelpris i økonomi for at bekæmpe fattigdom

Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix
Ægteparret Abhijit Banerjee og Esther Duflo samt Michael Kremer får Nobelpris for at bekæmpe fattigdom.

Nobelprisen i økonomi går til tre økonomer fra USA for deres eksperimentelle tilgang til at arbejde med at bekæmpe global fattigdom.

Modtagerne er amerikanske Michael Kremer samt ægteparret Abhijit Banerjee og Esther Duflo, der har henholdsvis indisk og fransk baggrund.

Det oplyser Det Svenske Akademi, der står for uddelingen af prisen.

Esther Duflo er kun den anden kvinde, som får Nobelprisen i økonomi. Hun er med sine 46 år samtidig den yngste modtager nogensinde. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

De tre økonomer har introduceret nye metoder til at finde frem til, hvad den bedste måde er til at mindske fattigdom i verden.

Deres metode er groft sagt at opdele problemet med fattigdom i mindre spørgsmål, der er mere konkrete og håndterbare.

For eksempel ved at finde den mest effektive måde at forbedre børnesundhed eller løfte niveauet inden for uddannelse.

Netop den metode kombineret med feltforsøg i lokalområderne har vist sig som meget effektiv.

Michael Kremer har blandt andet forbedret resultaterne på skoler i den vestlige del af Kenya i 1990'erne.

Som et direkte resultat af deres arbejde har fem millioner indiske børn nydt godt af effektive hjælpeprogrammer med støttende undervisning på skoler.

Et andet eksempel er støtte til forebyggende sundhedsydelser, der er indført i mange lande.

Ifølge økonom Otto Brøns-Petersen, der er analysechef ved den liberale tænketank Cepos, er årets uddeling bemærkelsesværdig.

- Hidtil har man i høj grad belønnet økonomisk teori. Nu giver man det til noget, som er mere praktisk orienteret.

- Det afspejler den måde, økonomi som videnskab har bevæget sig hen mod, hvor man i langt højere grad har data at gøre brug af.

- Det er også forholdsvis nyt, at man bruger eksperimenter og hypoteser på samme måde, som man ser det inden for lægevidenskaben, siger Otto Brøns-Petersen.

Modsat de øvrige Nobelpriser er prisen i økonomi ikke blandt de oprindelige priser, som den svenske kemiker og ingeniør Alfred Nobel stod bag.

Prisen i økonomi blev indstiftet med donation fra den svenske nationalbank, Riksbanken, i 1968. Det var som markering af bankens 300-års fødselsdag.

De tre modtagere kan dele prissummen på 6,2 millioner kroner.

/ritzau/

Annonce
Link til meddelelse på Det Svenske Akademi
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Kan vi i det mindste få ærlig kommunikation?

Det lover simpelt hen ikke godt for regeringens troværdighed. I ni ministerier har man skiftet kommunikationschef efter valget. I syv tilfælde er der blevet ansat en kommunikationschef, der træder ind ad døren med et cv præget af tætte personlige eller politiske relationer til den socialdemokratiske minister, der netop har sat sig til rette i ministerkontoret. Der er tale om tidligere personlige rådgivere, valgkoordinatorer og politisk frivillige i valgkampe. Det er dog et tilfælde, insisterer regeringen. Et helt ufatteligt tilfælde, fristes man til at tilføje. Alt er gået rigtigt til. De bedste er valgt, i hvert eneste tilfælde. Og ministrene har overhovedet ikke blandet sig. Hedder det sig. I Danmark er embedsmandskorpset ikke politisk udpegede. Der er godt nok en tendens til, at politikere omgiver sig med flere og flere rådgivere, men kommunikationschefer i ministerier er ikke rådgivere. De er embedsmænd, de arbejder for staten og dermed for borgerne. De får løn af statskassen. De er ikke socialdemokrater eller noget andet - de er upolitiske. Det er derfor, at ansættelserne af de syv kommunikationschefer stikker sådan ud. Det er derfor oppositionen - ført an af Ole Birk Olesen, Liberal Alliance, i en stadig mere og mere kontant retorik insisterer på at få svar fra ministrene på spørgsmålet: Er alt gået rigtigt til? Man forstår den stigende irritation, som bortforklaringerne fortsætter. Det er en dybt beklagelig udvikling. Det er muligt, at politikere har brug for mere og mere politisk rådgivning, og derfor har behov for politiske rådgivere. I så fald er det rådgivere, de skal ansætte, og det skal selvfølgelig ske transparent for alverden. Stå ved det, tag det efterfølgende politiske slagsmål i Folketinget, for ærligt talt vil det være en kamp, der er til at klare. Uanset hvad der siges lige nu på tværs af folketingssalen, vil den næste regering formentlig ansætte endnu flere politiske rådgivere, end denne har gjort. Sådan er trenden. Men vær dog ærlig. Drop skuespillet. Hellere politisk udvalgte kommunikationschefer end fordækte udnævnelser, der skaber tvivl om afsenderen på de budskaber, som vil komme ud af samtlige ministerier de kommende år.

Annonce