Annonce
Esbjerg

Trio Gemini gæster Ribe

Trio Gemini gæster Ribe Musikforening. Michael Boe Laigaard
Der er koncert i Ribe Musikforening tirsdag den 20. oktober klokken 19.30 på Ribe Kunstmuseum.

Ribe: Trio Geminis besøgte Ribe Musikforening i 2015, hvor de spillede et musikstykke af Felix Mendehlssohn, og nu vender de tilbage til Ribe med et musikstykke af en anden komponist med samme navn.

-Det er denne en gang et musikstykke af Fanny Mendehlssohn, vi skal høre. Fanny var som sin bror en eminent musiker og komponist. Vi ved fra deres brevveksling, at Felix elskede og værdsatte hende højt, men familien var stærkt præget af konservative værdier, så det at en kvinde skulle have en kunstnerkarriere, var ikke inden for skiven. Fanny nåede dog at komponere en del værker i sit liv, fortæller musikforeningens formand, Bo Gunge.

- Musikerne, som spiller, er Karen Johanne på violin, Kirstine Elise, der spiller cello samt Jakob Alsgaard Bahr, der spiller klaver. De er alle solistuddannede fra musikkonservatoriet og de har som trio optrådt på nogle af de mest etablerede scener i Danmark.

Ved koncerten spiller de en klassiker af Joseph Haydn, nemlig hans “Gypsy-trio”. Derudover er der nye værker på programmet af nulevende komponister som Jan Flessel, som i et af hans værker bruger Ribe Kunstmuseums 72 tommers storskærm til at akkompagnere musikken.

Jan medvirker også i koncertoptakten, der starter kl. 19.00. Dørene åbnes klokken 18.30, og selve koncerten er klokken 19.30.

Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil