Annonce
Kultur

Trist arrangørgruppe: Derfor aflyses Toftlund Motorfest

Den lokale racerkører Carsten Lorenzen var én af mange, som stod klar i starthullerne til at deltage i årets udgave af Toftlund Motorfest. Privatfoto
Selvom arrangørerne bag Toftlund Motorfest har arbejdet på en coronavenlig udgave, bliver der ingen fest for motorentusiasterne i år.

TOFTLUND: Det ville have været et skridt på vej mod livet, som det var, inden covid-19 satte sine kløer i alt det sjove.

Toftlund Motorfest annoncerede for nogle måneder siden, at ét af Sønderjyllands helt store trækplastre for motorentusiaster med "stor sandsynlighed" ville kunne løbe af stablen i år. Nu er arrangementet, der var datosat til lørdag den 19. juni, aflyst.

- Vi har ikke som sådan fået afslag fra myndighederne om at afholde eventet i år. Men rammerne for, hvordan det ville skulle foregå, kan vi slet ikke efterleve, fortæller initiativtager Jan Fogh, der selv er en dreven trike-kører (en sammenbygning af en bil og en motorcykel, red.).

Annonce

- Vi har gennem de sidste uger haft en rigtig god dialog med myndighederne, og alt lød positivt. For at gøre det så coronavenligt som muligt, havde vi skåret arrangementet helt ind til benet, så der kun var udstilling men ingen overnatning og fest om aftenen. I går vi fik så at vide, at vi blandt andet skal hegne hele området ind, vi skal tænke smitteopsporing og tjekke folks coronapas, og det kan vi ikke, uddyber Jan Fogh, som har tænkt i alternativer.

Har brug for oplevelser

- Vi kunne have flyttet arrangementet til en mark eller vente til efter sommer. Men det vil vi ikke, for der er stadig ingen garanti for, at vi får grønt lys til den tid. Og skal forretningerne have glæde af de mange mennesker i byen, så skal det foregå inde i byen.


Vi kunne have flyttet arrangementet til en mark eller vente til efter sommer. Men det vil vi ikke, for der er stadig ingen garanti for, at vi får grønt lys til den tid. Og skal forretningerne have glæde af de mange mennesker i byen, så skal det foregå inde i byen.

Jan Fogh, Toftlund Motorfest


- Vi valgte at tro på det, og så bliver man nødt til at rykke og sætte gang i markedsføringen. Noget af det, som t-shirts uden årstal, kan vi heldigvis genbruge til næste gang. Men jeg er da også ked af det på folks vegne, for vi har alle brug for at komme ud at opleve noget igen. Men vi vil til en hver tid overholde myndighedernes retningslinjer, så derfor aflyser vi.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce