Annonce
Sport

Triumf udløser giganthop for landets bedste tennisspiller

Mikael Torpegaard hoppede efter sejren i Cleveland 57 pladser, så han nu er nummer 177 på verdensranglisten.

Tennisspilleren Mikael Torpegaard kunne søndag aften fejre en af karrierens største turneringssejre, da han gik hele vejen og vandt Cleveland Open på Challenger Tour, der er niveauet under ATP-turneringer.

Annonce

Mandag morgen kunne Torpegaard så notere sig noget af et spring frem på verdensranglisten.

De 80 point, der var belønningen for turneringssejren, sendte ham således 57 pladser frem, så han nummer ligger nummer 177 i verden.

Dermed er den 25-årige Torpegaard ikke langt fra karrierens bedste placering. Den foreløbige kulmination på listen var i begyndelsen af året, da han rangerede som nummer 166.

Den 16-årige komet Holger Rune ligger nummer 851 på listen.

Serberen Novak Djokovic fører listen marginalt foran spanieren Rafael Nadal. Roger Federer fra Schweiz er nummer tre.

Norske Casper Ruud vågner mandag op til sin højeste placering nogen sinde. Med søndagens turneringssejr i Argentina Open i Buenos Aires - hans første ATP-triumf - avancerede den 21-årige Ruud til 34.-pladsen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Kolding

Plejehjem har nu haft ni smittetilfælde med corona: To plejehjemsbeboere er indlagt

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce