Annonce
Kolding

Trivsel skal mere på banen ved skolehjem-samtaler

Alle elever og forældre i 0.-9. klasse skal fremover til to årlige skolehjem-samtaler. Den første vil have fokus på elevens trivsel, mens den anden især handler om elevens faglige niveau og indsats. Arkivfoto: Søren Gylling
Samtlige elever og forældre på Kongsbjergskolen skal fremover hvert år til to skolehjem-samtaler. Den ene skal handle om trivsel, mens den anden skal have et fagligt fokus.

Lunderskov: Det er ikke kun forældremøderne på Kongsbjergskolen, der sker ændringer med fra dette skoleår i skolens bestræbelser på at forbedre samarbejdet med forældre til skolens elever.

Forandringerne påvirker også skolehjem-samtalerne. Fra i år går man fra den sædvanlige ene skolehjem-samtale om året til to per år, og samtalerne får hvert sit tema, som fokus vil blive rettet mod.

Den første skolehjem-samtale, som foregår i begyndelsen af skoleåret, hvert år vil især handle om elevens trivsel, mens samtale nummer to har sit fokus på elevens faglige indsats og niveau.

- Vi ved, at hvis eleverne ikke trives, lærer de ikke noget. Så vi siger, at vi skal have styr på trivslen, før vi tager hul på noget andet, og derfor vil vi se på, hvordan hver enkelt elev har det og snakke med forældrene om, hvad vi og de kan gøre. Vi ønsker en åbenhed om, hvordan eleverne har det, siger skoleleder på Kongsbjergskolen, Wilhelm Hallum.

Annonce

Han mener, at man ved at have to samtaler hvert skoleår og lade hver samtale have hvert sit hovedfokus kan gå mere i dybden med både, hvordan eleverne trives, og hvordan de klarer sig fagligt.

- Hvis vi ikke har fuldstændig styr på, om et barn trives, så kommer vi ikke nogen vegne med det faglige. Vi kan have en tendens til at sige, at det går da meget godt, men der er da en faldgrube med, for vi kan alle blive bedre indenfor forskellige punkter, siger Wilhelm Hallum.

Han nævner, at nogle af de fagligt stærke elever for eksempel skal arbejde med nervøsitet før fremlæggelser eller med at skabe relationer i pauserne, og at der nu vil være bedre mulighed for at få snakket med elevernes forældre om dette.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Stenkaster skal mentalundersøges

Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Annonce