Annonce
Kolding

Trods økonomisk pres og regnskabsrod: Flere end ventet vil være Koldings nye socialdirektør

Der er kommet 21 ansøgninger til jobbet som socialdirektør i Kolding. Det blev ledigt, da Lars Rasmussen i sommer pludseligt stoppede efter 22 år i direktørstolen. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Da ansøgningsfristen udløb havde Kolding Kommune fået 21 ansøgninger til jobbet som direktør i socialforvaltningen. Og ifølge kommunaldirektør Thomas Boe udgør de et stærkt felt med en god del kvalificerede kandidater.

Kolding: Da ansøgningsfristen udløb, havde 21 mænd og kvinder lagt billet ind på det ledige job som direktør i socialforvaltningen i Kolding Kommune.

- Det viser en god, sund interesse for jobbet, og antallet af ansøgere er højere, end jeg havde forventet, siger kommunaldirektør Thomas Boe.

Han har stået som en af de kontaktpersoner, som mulige ansøgere kunne ringe til, hvis de havde uddybende spørgsmål.

- Der har været en rimelig god spørgelyst, og det er en af de ledige stillinger, hvor jeg er blevet kontaktet flest gange. En ting er mange ansøgere. Det er ikke ensbetydende med, at de er kvalificerede, men jeg har været inde og se på ansøgningerne, og der er en god del kvalificerede folk.

Tror du, at det har skræmt ansøgere væk, at den tidligere socialdirektør fratrådte efter rod i regnskaberne?

- Tidligere har vi haft i underkanten af 20 ansøgere, når vi har slået direktørstillinger op, og her er tallet lidt højere, så jeg tror ikke, at det, der er sket, har skræmt nogen væk, svarer han.

Annonce

Socialdirektør

Jobbet som direktør i socialforvaltning blev ledigt, da kommunens socialdirektør gennem 22 år måtte forlade jobbet, efter at revisionsfirmaet BDO påviste, at der blev lavet fusk med tallene i socialforvaltningens årsregnskab for 2018. Forvaltningens tidligere økonomichef bogførte udgifter i 2019, selvom de vedrørte 2018 - og fik dermed et stort budgetskred til at se 19,3 millioner mindre ud, end det i virkeligheden var. Kommunens social- og handicapchef, Bettina Brøndsted, er konstitueret i stillingen som socialdirektør.

Økonomisk pres

Kolding Kommune har været i gang med at spare millioner af kroner på det sociale område for at få næste års budget til at hænge sammen.

- Det er ikke specielt for Kolding, at socialområdet er økonomisk udfordret, sådan er det hele vejen rundt i det danske land. Med budgettet for næste år er der gjort et forsøg på at rette op på væsentlige dele af økonomien. Min vurdering er, at de kandidater, der søger jobbet, godt kender til de udfordringer, der er på socialområdet i Kolding og andre kommune.

Kolding Kommune har siden 2015 sagt farvel til fire direktører.

Hvordan griber I opgaven med at finde den nye socialdirektør an, så I er sikre på, at I finder den rette?

- Det kan vi aldrig være sikre på, men vi gør vores bedste. Vi har konsulentfirmaet Genitor til at hjælpe os. Ansøgerne skal igennem en samtalerunde, testforløb og endnu en samtalerunde. Og så har vi nedsat et forholdsvist bredt ansættelsesudvalg. Vi vil ikke stirre os blinde på en bestemt profiltype, men går efter flere. Og så vil vi tale en del sammen om, hvad det er, der skal til og hvor det er vi vil hen, så forventningerne afstemmes.

Thomas Boe fortæller, at der allerede er kaldt ansøgere til samtale.

- Jeg håber, at vi har fundet den rette inden udgangen af november, så vedkommende kan sige sit job op og tiltræde hos os den 1. januar, siger han.

Direktører i Kolding Kommune er typisk ansat på kontrakt.

- Når vi har fundet den rette, så vil vi forhandle løn og kontraktform, siger kommunaldirektøren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad bilder ministeriet sig ind?

I 2014 besluttede et flertal i Folketinget, at man ville have 14 års dansk indsats i Afghanistan undersøgt med særlig vægt på det civilt-militære samarbejde. Forsvarsakademiet, Dansk Institut for Internationale Studier samt et konsulentfirma skulle står for opgaven, men nu viser aktindsigter til Berlingske, at man i Forsvarsministeriet langt hen ad vejen ikke var tilfreds med især en række kritiske passager i udkastet til den endelig rapport. 14 kritiske passager er enten blevet fjernet eller ændret, således at slutresultatet tegner et mere rosenrødt billede af den danske indsats i Afghanistan, end det oprindeligt var tiltænkt, inden Forsvarsministeriet kom med forslag til, hvor man skulle have slettelakken frem. Nu bliver der i denne verden helt generelt lavet alt for mange rapporter, men denne havde dog det ædle formål at orientere Folketinget om, hvad der var gået godt og skidt. En rimelig idé, skulle man synes, al den stund, at danske soldater sendes ud i livsfarlige missioner, ligesom det danske samfund bruger milliarder af kroner på disse opgaver. Men Forsvarsministeriet syntes åbenbart ikke, at det var nødvendigt for vores folkevalgte eksempelvis at få at vide, at et fælles sekretariat mellem Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet ikke fungerede. Ej heller skulle det frem, at velkendte indretninger som offentlige udbud, der på vores breddegrader er med til at forhindre korruption, faktisk gjorde det modsatte i Afghanistan. Folketinget er altså blevet forholdt væsentliger oplysninger, og det er en skandale, også selv om ministeriet meddeler, at man jo bare kom med forslag til, hvad der skulle ændres eller slettes. Den har man hørt før, og den bliver ikke mere sand af at blive gentaget. Denne sag vidner om, at Forsvarsministeriet og nogle ansatte der har haft mere travlt med at pleje eget ry og karrierer end at oplyse Folketinget sandfærdigt om, hvad der er foregået i Afghanistan. Det er ikke bare uhæderligt, det er at sætte sig over landets øverste parlamentariske forsamling.

Esbjerg

Video: Molboarbejde med massive vandmasser: Bilka-kryds oversvømmet da store regnmængder blev pumpet i ring

Annonce