Annonce
Varde

Trods 128 tvangsbøder forsætter entreprenør ulovlighederne i Blåvand: Kommunen er magtesløs

De store volde skjuler den megen rod på Tane Hedevej 32. Det er ikke rodet men voldene, som er ulovlige. Foto: Henrik Reintoft
En næsten 12 år gammel sag om ulovlig virksomhed og ulovlige volde i Blåvand hænger til Varde Kommunes store frustration fast i retssystemet. Entreprenør Søren Jensen i Blåvand har trods tvangsbøder for 128.000 kroner intet gjort. Nu vil anklagemyndigheden så sætte ugebøden op, hvilket mildt sagt undrer Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik.
Annonce

Blåvand: Siden 1. juli 2017 har entreprenør Søren Jensen på Tane Hedevej i Blåvand fået ugebøder á 1.000 kroner for ikke at efterkomme Varde Kommunes påbud om at få lovliggjort en række forhold på ejendommen. Men trods ugebøder på i alt 128.000 kroner så er der intet sket, på nær en ting.

- Lige nu er ulovlighederne ved at gro til. Det er ved at gro til i buske og træer, siger centerleder Lars Eg Tanghøj i Erhvervscentret i Varde Kommune.

Blandt andet skal tre meter høje volde fjernes, ligesom der ikke må drives entreprenørvirksomhed på ejendommen, der er en landbrugsejendom.

Ifølge Lars Eg Tanghøj så vil anklagemyndigheden nu hæve ugebødens størrelse. Men siden marts er det ikke lykkedes at få berammet et retsmøde i Retten i Esbjerg.

Min personlige holdning er, at vi skal skride til en selvhjælpshandling, så kan vi få ryddet op og få lovliggjort forholdene.

Formand Preben Friis-Hauge (V), plan og teknik

Annonce

Drop retsmødet

Et retsmøde, som Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik i Varde Kommune, finder formålsløst:

- Mit forslag er, at man dropper retsmødet. Jeg kan ikke se den sunde fornuft i at hæve ugebøderne. Så går der hurtigt et år igen, siger Preben Friis-Hauge.

Det skal også ses i lyset af, at Varde Kommune siden juli 2018 har forsøgt at få en erklæring fra anklagemyndigheden hos Syd- og Sønderjyllands Politi. En erklæring om, at flere og større tvangsbøder ikke giver udsigt til at få lovliggjort forholdene. Men anklagemyndigheden har gjort det stik modsatte ifølge Lars Eg Tanghøj. Og kommunen er magtesløs.

Annonce

Borgerne betaler

Men med en erklæring i hånden kan kommunen iværksætte en selvhjælpshandling.

- Min personlige holdning er, at vi skal skride til en selvhjælpshandling, så kan vi få ryddet op og få lovliggjort forholdene, siger Preben Friis-Hauge.

Han er godt klar over, at kommunen og derved skatteborgerne formentlig kommer til at betale for oprydningen.

- Men vi vil fastholde vores retskrav over for ham, lige så længe vi kan, siger Preben Friis-Hauge.

Og da det er offentlig gæld, så kommer Varde Kommune forrest i køen af kreditorer.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Søren Jensen om, hvordan han forholder sig til sagen, som nu snart går ind i sit 12. år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Ingen kære mor: Skoleleder sender eleverne hjem, hvis de overtræder coronaregler

Annonce