Annonce
Billund

Trods alle sejl sat til: Online-udgave af Vorbasse Marked kan ende i et underskud

Den aften, Mette Frederiksen lukkede landet ned, var det en mavepumper for folkene bag Vorbasse Marked, men snart spirede en idé frem hos formand Brian Madsen: Et online-marked. - Når gæsterne ikke må komme til os, må vi komme til dem. Det er tanken bag det hele, siger han. Arkivfoto: Mads Hansen
Feststemningen er ved at være antændt i Vorbasse, der torsdag trodser coronaen og lancerer landets første online-kræmmermarked med både boder, tivoli, koncerter og øltelt. Men med knap 300 hjælpepakker solgt og 54 kræmmere tilmeldt er markedet afhængig af stor tilslutning.
Annonce

Vorbasse: Der er Vorbasse Marked i København denne uge. Og i Skagen og Århus og Nyborg og Aabenraa. I øjeblikket er de sidste såkaldte hjælpepakker på vej fra Vorbasse og over Storebælt for at lande i stuerne i Albertslund og Køge.

Og der er tale om en helt anden type hjælpepakker end dem, Mette Frederiksen taler om, for i de her er der - blandt andet - Gajol-shots, øl og en t-shirt med påskriften "Vorbasse Hjemmemarked".

Vorbasse Marked-folkenes idé med at forvandle det 289 år gamle kræmmermarked til en virtuel udgave frem for at springe over i går har høstet klapsalver lige fra Nørresundby til Sydsjælland, og ikke så få skal fra på torsdag til på lørdag holde "hjemmemarked" med skærmen tændt i haven eller stuerne.

Annonce

Spænding om økonomien

Formand for Vorbasse Marked, Brian Hansen, glæder sig også som et lille barn, til der torsdag klokken 12 bliver trykket på knappen og lukket op for det gennemførte onlineunivers, hvor man kan alt fra høre stemningsskabende koncerter i ølteltet og handle blandt kræmmerne til at dreje lykkehjulet og vinde bamser eller nyde børneunderholdningen. Han er dog spændt på, hvordan markedets økonomi lander, for trods stor og flot opbakning er der solgt lidt færre hjælpepakker end håbet, og der måtte også gerne have været flere end de 54 tilmeldte kræmmere.

For første gang i 289 år er der øde på marken i Vorbasse hele sommeren. Det virker helt forkert for de fleste lokale og ikke mindst for grundejerforeningens formand, Brian Madsen. Men på nær hestene og de andre dyr er næsten alt at finde i en onlineudgave i år. Lige fra børneunderholdning og tivolihjul med præmier til kræmmermarked og forproducerede livekoncerter. Arkivfoto: Joan Karlsen

- Vi er på ingen måde utilfredse, og jeg er sikker på, at der venter os en kanon markedsfest. Det er flot, at der er solgt knap 300 af vores såkaldte "hjælpepakker", og at over 50 har meldt sig som online-kræmmere på markedet. Når vi havde håbet på endnu flere, var det også lidt en satsning i blinde, for vi havde jo ingen anelse om, hvordan idéen ville blive modtaget. Og alt i alt er den blevet modtaget virkelig godt, siger Brian Madsen.

Annonce

Langt større end Roskilde Festival

På samme måde har bestyrelsen heller ingen idé om, hvor mange der torsdag indløser billet til markedet. For beskedne 20 kroner får man adgang til den digitale markedsplads i et døgn, og for en 50'er er man inde alle tre dage. Har man købt en hjælpepakke til 500 kroner, er adgangen inkluderet.


Jeg har ingen forventning om, at vi kommer i nærheden af vores normale besøgstal, men omvendt ved jeg, at folk har inviteret til Vorbasse Marked-hjemmefester både på Sjælland og i Nordjylland, ja i hele landet. Man kan også nå at tilmelde sig som kræmmer helt frem til torsdag klokken 12, så vi krydser fingre for, at rigtig mange vil være med.

Brian Madsen


De seneste år har overskuddet fra Vorbasse Marked været mellem 300.000 og 800.000 kroner, som lander hos Vorbasse Fonden og Vorbasse Grundejerforening, og markedet er ikke mindst en vigtig økonomisk saltvandsindsprøjtning til det lokale foreningsliv. Om markedet overhovedet kommer til at generere et overskud i år, vides først søndag, når de tre markedsdage er ovre.

- Vi håber da på et lille overskud, men det er helt afhængigt af, hvor mange der vælger at gå ind på vores side og være med i festen. Det kan også ende med et underskud, for vi har en ret stor udgift til de dygtige folk, der har opbygget hjemmesideuniverset for os. Nogle mener, vi skulle have taget mere end 20 kroner for indgangen, men vi vil hellere have, at flest muligt kommer på og kan nyde den fede musik og kræmmermarkedet og alle aktiviteterne, siger Brian Madsen.

Typisk kommer der knap 250.000 gæster på Vorbasse Marked. Til sammenligning har Roskilde Festival "kun" 130.000 gæster.

Hestevrinsk og skål på nettet

Hjemmesiden vorbassehjemmemarked.dk er bygget op som et virtuelt marked med samme kvaliteter som et computerspilsunivers. Webbureauet Mind the Media fra Kolding har skabt markedsuniverset, der indeholder et væld af sjove elementer. Blandt andet er der en funktion til at skåle med hinanden med, der er hestevrinsk og klapsalver, og ølteltet ryster, når der spilles musik.

Salget af kræmmervarer foregår med indbygget chatfunktion, så man kan byde på de varer, der ikke har fast pris, og måske få sælgeren overtalt til en god handel. Akkurat som på fysiske markeder. En stadeplads på markedet koster 150 kroner, og i øjeblikket er godt 600 varer lagt på markedet.

Der er på forhånd indspillet koncerter med professionel lyd af blandt andre Johnny Hansen fra Kandis, Kim Larsen-orkestret Værsgo og partybandet XLENT. Tanken er, at man sætter skærmen til og holder sit eget marked derhjemme i haven eller stuen, mens man lytter til musikken, besøger kræmmermarkedet og prøver forlystelserne i tivoli, herunder chancen for at vinde et væld af tøjbamser.

Tre heldige markedsdeltagere får desuden besøg af bandsene Alley-Cats, Sussi og Leo og Popbox, der giver livekoncert fra en lastbil.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Haderslev

Friture satte ild i køkken

Danmark

Fundings analyse: Når Messerschmidt bliver forfremmet, skal du lægge mærke til disse tre ting

Danmark

Messerschmidt bliver forfremmet: Afløser Espersen som næstformand i DF

Annonce