Annonce
Kolding

Trods anden placering: Kolding opgiver ikke helt at få ny styrelse til byen

Jørn Pedersen mener, at hvis man absolut ville placere den nye værnemiddelstyrelse i nærheden af Beredskabsstyrelsen, kunne man i første om gang have placeret den i for eksempel Haderslev. Arkivfoto: Søren Gylling
Kolding havde lagt billet ind på at få den nye værnemiddelstyrelse til byen. Nu placeres den i stedet i første omgang i Nordsjælland.
Annonce

Kolding: Selv om justitsminister Nick Hækkerup lørdag formiddag på et pressemøde oplyste, at den helt nyetablerede værnemiddelstyrelse bliver placeret i Birkerød i Nordsjælland, har Koldings borgmester Jørn Pedersen (V) ikke helt opgivet at få den nye styrelse til Kolding på længere sigt.

Kolding var en af de kommuner, der havde budt ind på at komme til at huse styrelsen, der etableres nu som følge af corona-pandemien.

Men fra den 28. august kommer styrelsen, der får det formelle navn Styrelsen for forsyningssikkerhed, til at ligge i tilknytning til Beredskabsstyrelsen i Birkerød.


De siger altså, at det kan være en midlertidig placering, så vi vil selvfølgelig følge udviklingen og formentlig stadig byde ind.

Jørn Pedersen


Jørn Pedersen ærgrer sig over, at man ikke har placeret styrelsen udenfor Københavnsområdet, men han understreger samtidig, at man ikke har droppet kampen for at få den hertil.

Han bider nemlig mærke til, at der i en mail han lørdag modtog fra Justitsministeriet angående placering, står, at det er i første omgang, at den nye styrelse placeres i Birkerød, og at man i forbindelse med en evaluering senere hen vil se på, om man med fordel kan placere den et andet sted.

- De siger altså, at det kan være en midlertidig placering, så vi vil selvfølgelig følge udviklingen og formentlig stadig byde ind, siger Jørn Pedersen.

Værnemiddelstyrelsen, som den nye styrelse populært kaldes, skal blandt andet sikre, at der er værnemidler nok i Danmark og opbygge nationale lagre af værnemidler.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder For abonnenter

Efter konfirmationsaflysning for anden gang: - Man bliver simpelthen bare så træt

Tønder

Konfirmationer aflyst for anden gang: - Det er så synd for dem, som det næsten kan være

Annonce