Annonce
Indland

Trods bedring halter ligestillingen blandt danske professorer

Danmark har en mindre andel af kvindelige professorer end resten af Skandinavien, viser ny redegørelse.

Selv om en stadig større andel af professorstillingerne går til kvinder, bliver der stadig ansat næsten dobbelt så mange mænd som kvinder. Det skriver Information mandag.

Tal fra Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse viser ifølge avisen, at 23 procent af professorerne på de danske universiteter er kvinder.

Dermed ligger Danmark under niveauet i resten af Skandinavien og under gennemsnittet i EU.

Det er til trods for, at hvis man kigger ned i fødekæden, er eksempelvis 56 procent, der fuldfører en kandidat, kvinder.

Information skriver, at redegørelsen viser, at andelen af kvindelige professorer er steget med ti procentpoint fra 2007 til 2018. Også blandt lektorer og adjunkter er der kommet flere kvinder.

Blandt lektorerne er fremgangen på syv procentpoint, og blandt adjunkterne er andelen af kvinder vokset med tre procentpoint ifølge Information.

Og kvinderne fylder også mere, når der ansættes professorer - men de er stadig i klart undertal. Blandt de nyansatte professorer i 2018 var 34 procent kvinder. I 2013 til 2015 var det 26 procent.

Ligestillingsforsker og professor emerita fra Stockholms Universitet Drude Dahlerup peger i avisen på, at antallet af kvinder falder, når kandidatgraden skal gøres til en ph.d.

- Når universitetet er den sidste institution, der opdager, at køn spiller en rolle, er det, fordi det hviler på et smukt princip om meritokrati, siger hun til Information.

- Det betyder, at de dygtigste klarer sig, men meritokratiet er ikke virkeliggjort, når en masse kvindelige talenter spildes på grund af de ofte usynlige barrierer.

I november nedsatte et bredt flertal i Folketinget en pulje på 20 millioner kroner til at fremme kvindelige forskeres virke.

Det glæder umiddelbart formanden for Danske Universiteter, DTU-rektor Anders Bjarklev. Men puljen løser næppe problemet, mener han.

- Hvis man virkelig vil gøre noget ved det her, så skulle man klippe barselsorloven over i to nogenlunde lige store dele, siger han til Information.

- Det ville betyde rigtigt meget for ligestillingen i forskning og alle mulige andre steder, og det ville få kvindepuljer og alt muligt andet til at blegne.

- Vi løser ikke en uretfærdighed ved at lave andre uretfærdigheder.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fortsæt nu endelig bare det gode arbejde

Det har siden september kostet et velfortjent klip i kørekortet, hvis politiet opdager, at du roder med din mobiltelefon, mens du kører bil. 6814 bilister har følt konsekvensen af den strammede lovgivning. Det er mange, men det er ikke en eneste for mange. Tvært imod. Det var på høje tid, at konsekvensen for åbenlyst uopmærksom adfærd i trafikken blev takseret hårdere. Politiet anslår, at op mod 30-35 procent af uheld og ulykker i trafikken skyldes uopmærksomhed. Mennesker kommer alvorligt til skade. Nogen kære dør. Fordi andre mener, at det er nødvendigt at læse en sms, kigge på Facebook, skrive en besked i Messenger, lede efter musik på Spotify. Mens bilen tordner afsted gennem landskabet. Det tager ikke meget mere end fire sekunder at læse en sms og besvare med et thumbs up, en smiley eller et hjerte. Mange af os har gjort det. Men fire sekunder er knap 60 meter hen ad vejen ved skolen. Det er knap 90 meter på landevejen. Og næsten 125 meter på motorvejen, hvor fartbegrænsningen er 110 kilometer i timen. I blinde. Det er livsfarligt, og selvfølgelig skal den slags ligegyldighed med andres liv og helbred koste noget mærkbart. Leder af færdselspolitiet ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Knud Reinholdt, havde forventet, at flere ville lade mobilen ligge, da klippereglen trådte i kraft i september. Det forventede han med afsæt i erfaringer, fra dengang hastighedsforseelser begyndte at koste klip. Sådan er det desværre ikke gået. Der er ikke noget i antallet af klip, der tyder på bedring. Der er ikke noget i færdselspolitiets oplevelser, der tyder på det. I virkeligheden er det nok ikke så overraskende. Vi - og det vi gælder altså næsten os alle - har fået et helt utroligt tæt forhold til vores mobiltelefoner, og vi sætter den over venner, familie, koner og børn i masser af sociale sammenhænge. Der er det dog ikke strafbart, blot tankevækkende. I trafikken derimod skal vi ikke acceptere det. Det tog tid med alkohol og det at føre bil, men det blev dog med tiden totalt uacceptabelt. Vi må samme vej med mobilen, og vejen går over en række klippede kørekort. Klø på, kære politi. Vi trænger tydeligvis til kollektiv opdragelse, og den må være lidt hårdhændet. Hver og en af dem I klipper har fortjent det.

Annonce