Annonce
Tønder

Trods corona: Campingplads åbner med strenge restriktioner

Campingchef Allan Svendsen fra Rømø Familiecamping er klar til at åbne sin plads i Toftum næste lørdag. Men han forventer ikke noget stort rykind. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
På Rømø Familiecamping tager campingchef Allan Svendsen alle tænkelige forholdsregler, for at påskens gæster kan føle sig sikre. Men han forudser allerede nu en katastrofal sæson.

RØMØ: Myndighedernes advarsel lyder på at holde sig hjemme og ikke rejse land og rige rundt. Alligevel har campingchef Allan Svendsen, Rømø Familiecamping i Toftum, besluttet, at han som længe planlagt åbner sin plads lørdag den 4. april.

- Vi åbner og indfører samtidig skærpede krav, siger Allan Svendsen.

Det store rykind forventer han dog ikke.

- 80 procent af vore gæster er tyskere. De udebliver, konstaterer han.

De danske campingpladser er indtil videre ikke på listen over de virksomheder, som myndighederne som led i kampen mod coronasmitten kræver tvangslukket.

På Rømø Familiecamping har Allan Svendsen taget alle tænkelige forholdsregler, for at påskegæsterne kan føle sig sikre.

- Vi følger hele tiden brancheorganisationernes vejledninger. Jeg har allerede i februar indkøbt håndsprit og ansigtsmasker. Desuden lukkes vore fællesarealer såsom lepepladsen, tv-stuen, fælleskøkken og legerum. Vi sætter ind med ekstra rengøring, og vi har vaske- og toiletfaciliteter nok, så vi kan begrænse adgangen til, at der kun er to ad gangen. Desuden har vore campinghytter egne bad- og toiletforhold, påpeger Allan Svendsen.

Hvis folk ikke efterlever de regler og restriktioner, der er indført, så bliver de bortvist.

Allan Svendsen, campingchef, Rømø Familiecamping, Toftum

Afbestillinger

Rømø Familiecamping har 335 enheder og 32 hytter. Op til påske var pladsen booket ud. Nu vælter afbestillingerne ind. Det er dyrt.

- Vi har fået afbestillinger, der svarer til over 100.000 kroner pr. døgn. Vi har ringet og mailet til vore stamgæster, der havde booket, og tilbudt dem, at de kan bruge deres indbetalte beløb på et senere tidspunkt. De har heldigvis taget det med ophøjet ro. Ingen har brokket sig, lyder det fra campingchefen.

I den anden ende af Rømø, hos Enjoy Resort i Havneby, deler direktør Martin Iversen campingchefens forventning om en stille påske.

- Mit bud er, at vores belægning i påsken vil være 25 procent af de normale. Så det er en voldsom nedgang. Det er ikke godt. Der plejer at være liv og leben i badelandet og udenfor. Det er nogle hårde tider, siger Martin Iversen.

Mens Allan Svendsen udtrykker stor bekymring for, hvordan resten af sæsonen vil flaske sig, er der mere optimisme at spore hos Martin Ivesen.

- Lige så snart vi får en lempelse, tror jeg, at vi er meget hurtigt i gang igen. Så har folk brug for at komme ud, mener han.

Annonce

Bag plexiglas

I receptionen på Rømø Familiecamping agter Allan Svendsen at indrette sig på en sådan måde, at han - udstyret med en ansigtsmaske - vil foretage check-in og check-ud bag en plexiglasplade.

Det er i øvrigt ikke kun bekymring for at gæsterne udebliver, der plager ham. Det er også tvivlsomt, hvorvidt nogle af de hyrede sæsonansatte overhovedet når frem.

- Vi har en del ansatte, der kommer fra udlandet. Nogle af dem sidder i karantæne, blandt andet i Spanien, siger Allan Svendsen.

I den forbindelse er det en lille trøst, at der i forventning om, at det store rykind udebliver, i hvert fald i første omgang, næppe bliver brug for alle medarbejdere her og nu.

Faktisk regner campingchefen med en endog meget stille opstart, hvor primært danske fastliggere vil indrette sig, når bommen til pladsen går op den 4. april. Selv om han forventer, at alt forløber roligt og efter reglerne, er Allan Svendsen samtidig indstillet på at holde et vågent øje.

- Hvis folk ikke efterlever de regler og restriktioner, der er indført, så bliver de bortvist, siger Allan Svendsen.

Annonce
Tønder For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Tønder

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland For abonnenter

371 DSB-kunder tog toget mellem Esbjerg og Odense uden mundbind - det skulle de aldrig have gjort: Bekymret ansat beretter om magtesløst personale, snyd og stor forvirring

Kolding For abonnenter

Maskinvirksomhed fik stjålet minigravere til 900.000 kroner: Klippede hegn i stykker og brugte træpaller som rampe

Sønderborg

Påkørt af elcykel: 55-årig svært tilskadekommen kvinde fløjet til Odense

Esbjerg

Dummere end politiet tillader: Eftersøgt mand gjorde sig uheldigt bemærket

Ulrik Wilbek kritiserer smitteopsporing: Antallet af selvisolerede eksploderer og risikerer at lukke samfundet

Kolding For abonnenter

Hunden Vaks vækkede ejer, da værksted med traktorer og udstyr gik op i flammer: - Han får nok et ekstra kødben til jul

Erhverv

Rasmus kører Syd- og Sønderjylland tyndt for at skifte nedslidte hestesko

Sydjylland

Flere kommuner oplever massive smittestigninger henover weekenden: En stikker af med 150 nye smittede siden fredag

Ekspert anbefaler nedlukning - lige nu: Omikron vil være dominerende inden nytår

Navne

Så er det nye byråd på plads: Se, hvem der fik hvilke poster

Erhverv For abonnenter

Ny webshop satser på nyt og brugt: Per reparerer også cykler

Sønderborg For abonnenter

Socialudvalg siger nej til nødplan i hjemmeplejen

Annonce