Annonce
Kolding

Trods corona: Hotel renoverer 132 værelser for fem millioner og donerer de gamle møbler til velgørenhed

Håndværkerne arbejder i øjeblikket på at renovere Hotel Koldings gange og de 132 værelser. I forbindelse med renoveringen bliver en del af det gamle inventar foræret bort til kommunens væresteder og sociale foreninger. Foto: Steffen Nielsen
I øjeblikket er Hotel Kolding på Banegårdspladsen i fuld gang med en storstilet renovering af alle værelser. I den forbindelse har man valgt at donere senge, sengeborde og skriveborde til Koldings væresteder og foreninger.

Kolding: Hotellet ligner sig selv, når man træder ind i den lyse reception fra Banegårdspladsen. Men en enkelt etage oppe på Hotel Kolding er det en helt anden sag. Her er gulvtæppet på de lange gange blevet flået af, og inde på værelserne er det eneste, der er tilbage, et spejl bag døren og et nyt tv, som netop er blevet hængt op.

Tv'et er første skridt på vejen mod en totalrenovering af samtlige hotellets 132 værelser. Et projekt, der løber op i små fem millioner kroner, fortæller adm. direktør Tony Bak.

Hotellet skiftede ejere i sommer og blev i den forbindelse omdøbt fra First Hotel til Hotel Kolding. Og lige fra starten har det været planen, at det centrale hotel skulle have en ordentlig overhaling.

Annonce

- Værelserne er små 15 år gamle, og normalt siger man, at et hotelværelse holder maks ti år, så det var på tide. Så nu er vi gået i gang med at skifte alle tæpper, købe nye møbler, nye tv og nye tæpper til gangene, så det hele får et pift, siger Tony Bak.

Tror på fremtiden

Den storstilede renovering har altså været planlagt længe, og den nuværende coronanedlukning er ikke noget, der kan udskyde den investering. Tvært imod. De meget få gæster på hotellet gør det nemlig meget lettere at gennemføre projektet.

- Det er perfekt, for vi kan tage mange værelser ud og sætte mange håndværkere på ad gangen, så det er en ret kort proces, hvor vi ellers ville have været nødt til at lukke ned, forklarer Tony Bak, som også har stor tiltro til, at der snart bliver brug for de mange nyrenoverede værelser.

Værelset her viser lidt af det nye, der kommer til at ske på Hotel Koldings værelser. Væggene får farve, og der bliver lagt nyt tæppe af bæredygtigt ufarvet uld. Foto: Steffen Nielsen

- Vi tror på fremtiden. Vi har lagt budgetter efter, at vi er hårdt ramt i første kvartal, og så tror vi på, at det vender og løsner op. Jeg tror, at det bliver som at lukke køerne på græs, og at vi får rigtig travlt, understreger han.

Det store projekt kommer i øvrigt ikke bare hotellets kommende gæster til gode. I forbindelse med renoveringen har Hotel Kolding nemlig besluttet at donere senge, sengeborde og skriveborde til Kolding Kommune, som vil fordele de mange møbler til sociale foreninger som Folkekøkkenet, Ventilen og Paraplyen, til de kommunale væresteder og eventuelt til kommunens idrætsforeninger.


Vi tror på fremtiden. Vi har lagt budgetter efter, at vi er hårdt ramt i første kvartal, og så tror vi på, at det vender og løsner op. Jeg tror, at det bliver som at lukke køerne på græs, og at vi får rigtig travlt.

Tony Bak, Hotel Kolding


I øjeblikket arbejder håndværkere på at strippe Hotel Koldings værelser for inventar. Derefter får værelserne nye gulve, nye fjernsyn, nye møbler, og de bliver malet i en anden farve. Også på gangene bliver tæpperne skiftet ud. På billedet ses adm. direktør Tony Bak i et af de tomme værelser. Foto: Steffen Nielsen
Hotel Kolding fik i sommer nye ejere, og det har helt fra start været tanken, at de 132 værelser skulle have en ordentlig overhaling. Ud over arbejdet med værelser og gange bliver der også indrettet et nyt mødelokale i et tidligere fitness-rum ud til Banegårdspladsen. Foto: Steffen Nielsen
Annonce
Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Aabenraa For abonnenter

Deres største overskud nogensinde: Stort møbelhus har ansat 20 nye medarbejdere for at kunne følge med

Aabenraa

Michael tog en maraton i Lillebælt: Svømmede fra Aabenraa til Assens på 14 timer

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Sydjylland For abonnenter

Der er lige nu ekstremt tørt i Syd- og Sønderjylland: Landmænd står med kæmpe udgifter på grund af det vilde vejr

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Kolding

Geografisk Have kæmper mod umulig plante: - Den forsvinder nok aldrig

EfB

Patrick Schmidt og de andre angribere får ny konkurrent: EfB henter stortalent til angrebet

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Sønderborg

Damerne strålede, skålede og skrålede

Erhverv For abonnenter

Nichemejeri: 400 ton ost om året tager nu en bæredygtig drejning

Aabenraa

Foder, stalde og udstyr er skyllet væk i de enorme vandmasser: Sønderjysk par samler ind til de katastroferamte dyr i Tyskland

Annonce