Annonce
Kolding

Trods coronakrise og udsigten til røde tal udvider brødfabrik for kæmpe millionbeløb

Easyfood investerer et trecifret millionbeløb i fabrikken i Kolding. - Den vækst, vi forventer på den korte bane, kommer fra de europæiske markeder. Men kigger vi længere frem, så ser det også meget lovende ud i forhold til Asien, siger direktør Flemming Paasch. Foto: Søren Gylling
Brødfabrikken Easyfood var i marts klar til at offentliggøre, at den udvider i Kolding. Så lukkede statsministeren landet ned dagen før. Men trods corona så investerer de norske ejere, Orkla, i en stor udvidelse.

Kolding: Coronakrise og udsigten til røde tal i 2020 kan ikke standse Easyfoods ambitioner om  øget vækst på de internationale markeder, og derfor udvider fabrikken med en ny produktionslinje.

Virksomheden producerer blandt andet pølsehorn, brød og kager, der sælges, hvor folk er på farten. Det er blandt andet på tankstationer, i caféer og områder foran supermarkeder.

Samlet er det en investering på et trecifret millionbeløb, og bygningen med den nye produktionslinje skal efter planen stå færdig inden udgangen af 2022. Det er blandt andet samarbejdet med store, internationale giganter som blandt andet McDonald’s, Starbucks og Tchibo, der betyder, at Easyfood har mod på at udvide i Kolding.

Annonce

- Vi var klar til at gå ud med nyheden dagen efter, at Danmark blev lukket ned i marts. Så den her beslutning har været undervejs gennem et stykke tid. Vi var også kraftigt påvirket af nedlukningen, men vi er meget hurtigt kommet op igen. Og vi kan se, at den udvikling vi var inde i før corona, at den forventer vi at komme tilbage til i store træk i 2021, siger administrerende direktør Flemming Paasch.

Brug for mere kapacitet

Coronakrisen betød, at virksomheden, der i dag beskæftiger omkring 140 i Kolding, sendte medarbejdere hjem på lønkompensation, og da virksomheden gik ud af hjælpepakkerne, blev der fyret 13 medarbejdere.


De kunder, vi taler og arbejder med i dag, er så store, at vi skal have mere kapacitet, når de lægger en ordre.

Flemming Paasch, direktør Easyfood


Regnskabet for 2020 bliver også noget anderledes end tidligere år, hvor overskuddene de seneste fire år har svinget mellem 18-20 millioner kroner. Direktøren forventer derimod et minus i 2020.

- Resultatet for 2020 skal vi ikke bruge for meget tid på. Tre måneder hvor det hele har været lukket ned, det kan mærkes og ses på bundlinjen, og vi er fortsat mærket. Vi vil også være mærket næste år. Men vi forventer en stor vækst de kommende år på bagkanten af mange af de ting, vi allerede har i gang med vores mange nye kunder, og derfor får vi brug for større kapacitet, siger Flemming Paasch.

Virksomheden forventer, at ansætte flere  timelønnede og funktionærer, når fabrikken står færdig inden udgangen af 2022, men kan ikke sætte et præcist antal på.

Annonce

Går efter en halv milliard

Easyfood har i forvejen to produktionslinjer på fabrikken i Kolding. Den nye linje skal primært producere pølsehorn og lignende produkter, der skal køre i store partier, mens de to eksisterende linjer er mere fleksible.

- De kunder, vi taler og arbejder med i dag, er så store, at vi skal have mere kapacitet, når de lægger en ordre. Nu kan vi både tage et kvantespring med vores produktion af pølsehorn og sikre plads til at udvikle os internationalt, siger Flemming Paasch.

Sidste år omsatte virksomheden for 326 millioner kroner, og på den korte bane er det væksten i Europa, der skal hjælpe med at ramme målsætningen om en omsætning på en halv milliard kroner, og på længere sigt vil selskabet udvide i Asien.

- Med den nye linje kan vi skalere eksporteventyret yderligere med nye internationale kunder, ligesom der bliver plads til at vækste på markeder som Sverige, Norge og Finland, hvor Orkla i forvejen står stærkt, udtaler Carsten Hänel, der er bestyrelsesformand for Easyfood.

Annonce
Kolding For abonnenter

Sommerserie: Pernille Schwaner blev mor i foråret - og ser op til dansk OL-stjerne

Danmark

Onsdagens coronatal: 1284 nye smittede - flest siden slutningen af maj

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Eksplosionsbrand ved Rema 1000: Købmand kalder branden meget voldsom

Sønderborg For abonnenter

Sidste kapitel i Ejgils liv kunne ikke være skrevet bedre: Kørte næsten sig selv i graven

Tønder

Han fik den helt rigtige ide: Kaspers nye donuts bliver revet væk i sommerlandet

Nordtyskland

Danske gæster kan være blevet smittet med coronavirus, hvis de har besøgt bestemt bar i Flensborg

Erhverv For abonnenter

Morten bruger alle vågne timer på cannabis-stiklinger: Han skal finde dén sort, som kan blive til medicin

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sydjylland For abonnenter

Markant flere fravælger UC Syd, når de skal uddannes til lærere, sygeplejersker og socialrådgivere: - Det er rigtig skidt

Sønderjyske Fodbold

Sådan blev løsningen på Haji Wright-problemet: SønderjyskE forlænger kontrakten og lader angriberen spille i Tyrkiet

Danmark For abonnenter

Leif blev coronavaccineret som den første dansker: - Jeg troede, den hellige grav var velforvaret

Esbjerg For abonnenter

Boliger på Støberigrunden: Forventer afklaring i løbet af efteråret

Sydjylland For abonnenter

Flere uddannelser er på vej, men de studerende siger igen nej til Syd- og Sønderjylland: Unge higer efter storbyens prestige

Livsstil

Seks singler, to hjul og en passion: Motorcykler binder dem sammen

Annonce