Annonce
Tarm

Trods flere penge til velfærd: Borgmester afviser at kunne aflyse kæmpe sparerunde

Borgmester Hans Østergaard (V) fastholder, at Ringkøbing-Skjern skal ud i en stor sparerunde, selv om en økonomiaftale sender 2,2 milliarder til velfærd til kommunerne. Arkivfoto
Finansminister kalder økonomiaftale med kommunerne for det største løft i flere år. Ringkøbing-Skjerns borgmester krydser fingre for, at løftet dækker kommunens ekstra udgifter, men han fastholder, at der fortsat er brug for en stor spareøvelse i Ringkøbing-Skjern.

Ringkøbing-Skjern: Selv om finansminister Nicolai Wammen (S) varsler et løft til velfærden med økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, så er borgmester Hans Østergaard (V) ikke klar til at aflyse den allerede varslede sparerunde på 300 millioner over de kommende fire år.

- Økonomiaftalen lever sådan set op til det, jeg havde forventet. Jeg er tilfreds med, at vi får dækket nogle af de ekstra udgifter til ældre- og specialområdet. Men jeg forventer ikke, at vi nu kan gå ud og ansætte flere hænder. I bedste fald skal vi spare lidt mindre, end vi har kalkuleret med, siger Hans Østergaard og fortsætter:

- Sidste år blev økonomiaftalen kaldt historisk god, og den endte med at koste Ringkøbing-Skjern 40 millioner henover sommerferien. Så indtil vi har de præcise tal i løbet af den kommende tid, er jeg lidt forsigtig, siger Hans Østergaard.

Ifølge regeringen og Kommunernes Landsforening sikrer økonomiaftalen blandt andet, at de 98 kommuner får 2,2 milliarder ekstra til velfærd. Det betyder, at Ringkøbing-Skjern formentlig kan se frem til 22 millioner ekstra til at dække udgifterne til børn, ældre og handicap- og psykiatri, hvor kommunen er særligt presset.

På pressemødet, hvor økonomiaftalen blev præsenteret fredag formiddag, erkendte både finansministeren og formand for Kommunernes Landsforening, Jacob Bundgaard, da også, at det vil være forskelligt fra kommune til kommune, hvordan velfærdsløftet kommer til at se ud.

- De kommende dage vil vise os, præcis hvilken effekt aftalen får for Ringkøbing-Skjern. Men jeg ser altså ikke et ansættelsesboom for mig, og vi kommer til at spare, fastslår Hans Østergaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce