Annonce
Esbjerg

Trods fremgang: Mere end hver 10. mobbes på Fanø Skole

Selv om der er fremgang, er der stadig problemer med mobning på Fanø Skole. Foto: Frederikke Lillerøj

Mobning er et problem på Fanø Skole. En ny undersøgelse viser, at mere end hver 10. elev mellem 4. og 9. klasse har været udsat for mobning. Skolen beklager tallene, men understreger, at man arbejder på at gøre forholdene bedre. Konservative kritiserer politikernes indsats.

FANØ: Flere end ti procent af eleverne mellem 4. og 9. klasse på Fanø Skole har været udsat for mobning. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Undervisningsministeriet, TrygFonden og Børns Vilkår. Det er en forbedring af tallene siden sidste undersøgelse, men stadig et stykke over landsgennemsnittet, der ligger på 8,3 procent.

Direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl, mener, at udbredelsen af mobning på Fanø er meget bekymrende.

- Mobning kan have store konsekvenser for både involverede lærere og elever. Og derfor er det vigtigt, at man tager tyren ved hornene og gør noget med det samme. For noget tyder på, at skolen har svigtet, siger han. Konsekvenserne af en mobbekultur kan være store, og derfor er undersøgelserne også en vigtig indikator for, hvordan arbejdet går, mener han.

- På Børnetelefonen hos Børns Vilkår ser vi en tæt sammenhæng mellem mobning, ensomhed, selvskade og selvmordstanker. På den lange bane kan mobning gå ud over barnets mulighed for at få uddannelse, job og nære sociale relationer i voksenlivet, siger han.

Annonce

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er sket i et samarbejde mellem Børns Vilkår, TrygFonden og Undervisningsministeriet. Den er baseret på trivselsundersøgelser foretaget blandt børnene mellem 4. og 9. klasse.I Fanø Kommune har 10 procent af eleverne været udsat for mobning. Det er et stykke over landsgennemsnittet på 8,3 procent. Til sammenligning har 6,4 procent af eleverne i Esbjerg Kommune problemer med mobning.

Der er dog sket en fremgang siden sidste år. Der var tallet i Fanø Kommune på 12,5.

Ledelse: Vi forventer resultater

Skoleleder på Fanø Skole, Torben Larsen, beklager omfanget på skolen, men fortæller, at man tager kritikken seriøst og arbejder på at ændre på det.

- I sommer igangsatte vi en strategi mod mobning, og vi har store forhåbninger om, at man kan se resultatet af det i de næste tal, der kommer. For det er klart, at vi har nogle udfordringer, som vi skal tage hånd om, siger Torben Larsen.

K: Politikerne har et ansvar

Ifølge Christian Lorentsen(K), der er næstformand i Børne- og Kulturudvalget, er det dog ikke skolen, der står med hele ansvaret. Gennem alt for længe har skolen været underfinansieret. Politikerne har svigtet, mener han.

- Vi har nogle problemer på skolen, og det har vi politikere et stort ansvar for. Vi bliver nødt til at være mere lydhøre overfor forældrene i kommunen, og så handler det om at skabe nogle rammer, som vi kan være bekendt over for skolen, siger han.

Formand for Børne- og Kulturudvalget, Niels Heinel(ML), er enig i, at det er vigtigt, at skabe de rette rammer. Men han hæfter sig ved, at udviklingen går i den rigtige retning.

- Tallene ærgrer mig da. Men jeg er sikker på, at vi er på rette vej. Jeg ved, at skolen gør en stor indsats for at rette op på det, og allerede onsdag er det på programmet til skolebestyrelsesmøde. Så jeg er sikker på, at vi i fællesskab kan få stoppet omfanget af mobning på Fanø, siger han.

Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Artige historier: Nissen fortæller

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce