Annonce
Kolding

Trods fremgang til SF: Jeg tager ikke noget for givet

Socialistisk Folkeparti gik frem ved valget. Karina Lorentzen venter torsdag i spænding på, at de personlige stemmer tælles op. Ved valget i 2015 manglede hun blot 91 stemmer. Foto: Yilmaz Polat
Karina Lorentzen glæder sig over partiets flotte valg og håber, at det indløser en billet til Folketinget, men Karina Lorenzsen ved også at, det er personlige stemmer, der for alvor tæller.
Annonce

Kolding: Hun manglede kun 91 stemmer for at blive valgt ind i 2015, og den erfaring har SF´s Karina Lorentzen taget ved lære af.

- Efter sidste valg, hvor jeg måtte opgive meget af det arbejde, jeg havde gang i på Christiansborg, er jeg holdt med at tage noget for givet.

SF gik 2,19 procentpoint frem i Kolding, fra 4,25 til 6,44 procent af stemmerne og Karina Lorentzen glæder sig først og fremmest over, at SF har fremgang. Men hun håber naturligvis, at partiets gode valg giver hende plads på Borgen. Det er nemlig der, hvor hun kan ændre tingene.

- Når man også har været en del af et byråd, så bliver man hurtigt til regeringens bødler, fordi det er os, der skal udføre de effektiviseringer, som de pålægger os, for at få penge til skattelettelser. Jeg har bare indset, at det er lettere at ændre tingene inde fra Christiansborg, så jeg håber inderligt, at der bliver plads til mig derinde.

Karina Lorentzen fra SF.Foto: Yilmaz Polat
Annonce

Stået fast på mærkesagerne

Men det er ikke kun i Kolding, at partiet er gået frem. Også på landsplan ser det godt ud for partiet, og det kommer ikke som en overraskelse for Karina Lorentzen, der mener, at man i partiet er gode til at stå sammen og arbejde i samme retning.

- Vi har stået fast på vores mærkesager. Vi har kæmpet for minimumnormeringer, afskaffelse af fattigdom og for bedre et klima. Jeg tror, at folk gerne vil have en ny politik, ikke blot en ny regering, men en ny politik med en nyt retning.

Karina Lorentzen venter nu spænding på de personlige stemmer, der endeligt skal afgøre, om hun igen får plads på Christiansborg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce