Annonce
Ringkøbing-Skjern

Trods fyringer og butikslukning: Restauratør og kagesnedker vil sikre hyggen i en mørk tid

Michael Grantland fra Kommandobroen by Grantland og Lea Cesar, kvinden bag Baking Sins by Lea, vil hygge om vestjyderne, der holder sig indendøre og fremhæve det positive ved karantænerne - selvvalgt eller ej. PR-foto
Baking Sins by Lea og Kommandobroen by Grantland har lavet en karantænekasse sammen, som skal hjælpe vestjyderne med at huske hyggen, når de alligevel skal holde sig indendøre. Parterne donerer 25 kroner per kuvert til bekæmpelse af coronavirussen.

RINGKØBING-HVIDE SANDE: To lokale erhvervsdrivende vil forsøge at være lyset i mørket for de mange vestjyder, der i øjeblikket ikke ser ret mange andre mennesker end dem, som de deler adresse med.

Det vil de gøre ved at levere såkaldte karantænekasser med 3-retters menu, rødvin, kaffe fra Hedekaffe og rundstykker hjemme hos folk.

Bag kassen står Kommandobroen by Grantland og Baking Sins by Lea, der med kassen ønsker at opfordre folk til at blive hjemme og huske at nyde de uendelige mængder af tid, som de fleste pludselig har fået ufrivilligt forærende.

- Vi vil gerne opfordre folk til at hygge, når de alligevel er hjemme. Hvis man skal se på det positive, så har folk jo lige pludselig tid til hinanden, siger Michael Grantland, der bakkes op af Lea Cesar:

- Vi håber, at det kan give folk noget positivt, at vi laver karantænekassen. Jeg synes, det er vigtigt, at man ikke kun ser på det negative.

Hun glæder sig over, at Louise Grantland i søndags rakte ud efter hendes kage-ekspertise.

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi små virksomheder og restauranter i området står sammen. Alle har det svært lige nu, så det betyder meget for mig, at vi kan arbejde sammen om det her, siger Lea Cesar.

Derfor er hun også blevet enig med Louise og Michael Grantland om, at de for hver solgte kuvert vil donere 25 kroner til WHO’s indsats i forbindelse med coronavirussen COVID-19.

Annonce

Karantænekassen indeholder

  • 4 små anretninger til forret

  • Dansk kalvefilet med kartofler, grønt & sauce

  • Kage-tapas til dessert

  • Brød & smør

  • 1 flaske rødvin

  • 250 g karantænekaffe fra Hedekaffe

  • Rundstykker
  • Kassen vil blive leveret med en let beskrivelse af maden og tilberedelse af de ting, der skal laves færdig

Er mærket af krisen

Det er ellers alt andet end hygge, der er baggrunden for, at restauratøren er gået sammen med kagekreatøren Lea Cesar.

For krisen kradser, og det mærkes både hos Baking Sins by Lea og Kommandobroen by Grantland. Lea Cesar har måttet lukke butikken midlertidigt og fokusere på kager ud af huset, mens Kommandobroen har set sig nødsaget til at fyre sine ansatte.

- Det er ingen hemmelighed, at vi er nødt til at gøre noget og få noget ind for at overleve. Vi er så hårdt ramte, at vi ikke har nogen folk tilbage på lønningslisten. Vi har været nødt til at sikre os selv og sikre, at der er et arbejdssted at komme tilbage til, siger Michael Grantland og understreger:

- Det skal bare ikke være så gråt og nedslået det hele. Vi vil forsøge at finde det positive i det her og hjælpe folk med også at finde det positive i det. Vi vil derfor gerne have, at karantænekasserne er en positiv ting. Folk er ved at komme sig over chokket, så nu er det vigtigste at passe på hinanden, at hygge sig og huske at holde afstand.

I håbet om, at folk bliver hjemme, bliver kassen leveret hjemme hos kunderne. Den laves torsdag, fredag og lørdag og leveres i området ved Nymindegab, Søndervig, Hvide Sande og Ringkøbing.

Karantænekassen, som de to erhvervsdrivende laver, vil indeholde både mad og drikkevarer. PR-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Lisbeths corona-syge mand ligger bevidstløs i respirator: Pas på jer selv - og ikke mindst pas på andre

Leder

Kamp mod corona berettiger meget, men: Der er også en grænse

Regeringer verden over krænker fundamentale frihedsrettigheder for at bekæmpe corona. Værst i lande med udemokratiske regimer, men også Danmark kan være med. Det er en farlig udvikling. Krisen er så enorm, at vi selv i åbne demokratier må acceptere, at nogle af vores frihedsrettigheder sættes på pause. Det kan være retten til at måtte forsamle sig og bevæge sig frit. Det afgørende er ikke at gå for langt. Det har mange gjort. I Kina var og er det ikke sundt at kritisere diktaturets indsats mod corona. I Cambodia er 17 anholdt for at sprede "falske nyheder". I Tyrkiet er 19 anholdt for blandt andet at skrive, at corona var mere udbredt, end myndighederne sagde. I Ungarn er premierminister Viktor Orbán nu reelt diktator, efter at parlamentet har bemyndiget ham til på ubestemt tid at kunne regere per dekret, altså uden politisk flertal. Samtidig vedtog parlamentet en lov, som giver op til fem års fængsel for at offentliggøre "falske informationer". Så vidt er vi ikke i Danmark, men Mette Frederiksens regering er to gange blevet stoppet i forsøget på at gå for langt. I sit udkast til den første hastelov foreslog regeringen at bemyndige sundhedsministeren til at lade myndigheder trænge ind i private hjem uden dommerkendelse, hvis der var mistanke om smitte. I udspillet til den anden hastelov, som blev vedtaget sent tirsdag aften, ville regeringen give Styrelsen for Patientsikkerhed adgang til borgernes dankorttransaktioner for at spore potentielt coronasmittede – også uden dommerkendelse. Også dét blev heldigvis stoppet. I begge tilfælde demonstrerede Socialdemokratiet, hvad det har gjort siden sin valgsejr: Man er tilhænger af en meget stærk stat, som gerne må gribe dybt ind i borgernes private liv, hvis det tjener, hvad partiet opfatter som fællesskabets bedste. Men det sætter Grundloven faktisk grænser for, og det er godt, at nogle partier i Folketinget stadig har den som ledestjerne. Coronakrisen berettiger mange indgreb, men der er også en grænse.

Danmark

Live: FN-klimatopmøde udskudt på grund af coronavirus

Danmark

Lyt med: Har EU spillet fallit under corona-krisen? Nej, EU ender som sejrherre, siger ekspert

Annonce