Annonce
Sydjylland

Trods grønt lys til sydlige rejsemål: Antallet af danske overnatninger i landsdelens sommerhuse er fordoblet

Antallet af danske overnatninger i juni gik frem med en procent i forhold til sidste år og ligger dermed stadig på et meget højere niveau end før coronakrisen. De udenlandske overnatninger ligger fortsat meget lavere end normalt, viser tal fra Danmarks Statistik. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
I juni overnattede dobbelt så mange danskere i sommerhusene i Region Syddanmark som i samme periode før coronakrisen. Samtidig er der dog sket en markant tilbagegang i antallet af udenlandske gæster i forhold til 2019, men brancheforening er optimistisk for fremtiden.

Sommerhus: Selvom der igen er grønt lys til at rejse til varmere himmelstrøg, vælger stadig flere danskere at blive hjemme i ferien. Og det nyder feriehusudlejerne godt af.

I juni var der i alt 1,8 millioner overnatninger i de danske feriehuse, hvilket er en fremgang på fire procent i forhold til samme periode sidste år. Det viser nye tal, som Danmarks Statistisk offentliggjorde mandag.

Årets første sommermåned var også gavnlig for udlejere af sommerhuse i det syd- og sønderjyske. Højdespringerne er landsdelens helt store turistkommune Varde, hvor der i juni i år var 274.613 overnatninger i feriehuse. Det er en stigning på lidt over syv procent i forhold til samme måned sidste år. I Tønder Kommune er antallet af overnatninger i perioden steget med hele 18 procent i forhold til sidste år.

Annonce

- Det er rigtig positivt, for det viser, at vi er på vej mod normale tilstande igen, siger Poul Fejer Christiansen, der er vicedirektør hos Feriehusudlejernes Brancheforening.

Flere danskere

Selvom de danske sommerhuse er godt fyldt op, at der sket et markant skifte i, hvem der booker ophold i dem.

Tallene viser, hvor mange overnatninger i feriehuse der har været i juni 2021 i de syd- og sønderjyske kommuner. I parantes er tallet for samme periode sidste år. Der er ingen tal for Billund Kommune.

Varde: 274.613 (256.524)

Esbjerg: 5.282 (4.579)

Fanø: 75.154 (58.757)

Vejen: 1.303 (1.104)

Kolding: 42.291 (38.715)

Haderslev: 17.870 (17.526)

Tønder: 74.836 (63.296)

Aabenraa: 7.300 (6.833)

Sønderborg: 42.291 (38.715)

Region Syddanmark i alt: 612.808 (559.212)

Kilde: Danmarks Statistik

Danskerne står nemlig for markant flere af overnatningerne, end det var tilfældet før coronakrisen. Antallet af danske overnatninger blev fordoblet i juni 2020, og den tendens er fortsat i år. I Region Syddanmark var der i juni 239.434 danske overnatninger i feriehusene. I 2019, før pandemien ramte, var det tal blot 119.740 for samme periode.

Mens danskerne er valfartet i sommerhus, er udenlandske gæster i højere grad blevet væk. Trods en fremgang på ni procent i forhold til sidste år, ligger antallet af udenlandske overnatninger fortsat meget lavere end normalt.

- Det er ret usædvanligt, at vi har haft så mange flere danskere i juni i forhold til, hvad vi traditionelt har, og tilsvarende har vi haft markant færre tyskere. Det skyldes jo, at da tyskerne gerne ville booke til juni måned, var der stadig corona-begrænsninger, som gjorde mange utrygge ved, om man ville kunne komme afsted. Derfor blev mange hjemme, siger Poul Fejer Christiansen.

Annonce

Tyskerne vender tilbage

Hos Feriehusudlejernes Brancheforening tror vicedirektøren på, at man inden for en overskuelig fremtid vil vende tilbage til niveauet før krisen, når det gælder udenlandske overnatninger i de danske feriehuse.

- Vi kan se på bookingtallene for de kommende måneder, at tyskerne klart vender tilbage. Fra august vil vi se en stor stigning, og vi tror på, at det fortsætter hele efteråret, siger Poul Fejer Christiansen og fortsætter:

- Til næste år vil der så nok være færre danskere i den her periode, fordi så vil vi igen begynde at tage til udlandet.

Lige da store dele af Europakortet igen blev farvet grønt, så brancheforeningen en lille tendens til, at flere danskere afbestilte deres planlagte sommerhustur til fordel for en rejse sydpå.

- Det var ikke et voldsomt stort antal, og de huse blev hurtigt overtaget igen af andre danskere eller tyskere på ventelister, fordi der har været så stor efterspørgsel, siger vicedirektøren.

Annonce
Kultur For abonnenter

Ny sommerserie med borgmesterkandidaterne om alt det, der ikke handler om politik: Villy Søvndals bedste oplevelse i en bil var, da ambulanceredderne sagde "nu er det veloverstået"

Danmark

Lørdagens coronatal: 749 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Linda er en af de irriterende pårørende: Datter på 70 insisterer på at blive hørt om sin mors behandling

Aabenraa For abonnenter

Deres største overskud nogensinde: Stort møbelhus har ansat 20 nye medarbejdere for at kunne følge med

Aabenraa

Michael tog en maraton i Lillebælt: Svømmede fra Aabenraa til Assens på 14 timer

Kultur

Ventelisten til populær sauna vokser og vokser: - Jeg vil hellere end gerne åbne op

Sydjylland For abonnenter

Der er lige nu ekstremt tørt i Syd- og Sønderjylland: Landmænd står med kæmpe udgifter på grund af det vilde vejr

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Esbjerg

Byggefirma efter stort minus i regnskabet: Store projekter i bogen og optimisme efter dyrt år

EfB

Patrick Schmidt og de andre angribere får ny konkurrent: EfB henter stortalent til angrebet

Danmark

Lørdagsbilister kan forvente trafikklumper og kødannelse

Sønderborg

Damerne strålede, skålede og skrålede

Erhverv For abonnenter

Nichemejeri: 400 ton ost om året tager nu en bæredygtig drejning

Aabenraa

Foder, stalde og udstyr er skyllet væk i de enorme vandmasser: Sønderjysk par samler ind til de katastroferamte dyr i Tyskland

Annonce