Annonce
Sydjylland

Trods klar S-udmelding før valget: Ny minister undlader at tage stilling til nedrivningspuljen

Der står tusindvis af huse rundt om i hele landet, som forfalder og venter på at blive revet ned. Kommunerne får klager fra borgere, men det er omkostningsfuldt at rive bygninger ned. Derfor er den såkaldte nedrivningspulje et vigtigt redskab for kommunerne. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

VLAK-regeringen afsatte millioner til nedrivning af gamle huse i den seneste finanslov. Men det var ikke godt nok, lød det dengang fra Socialdemokratiet. Beløbet skulle fordobles, lød det, men den nye boligminister undlader nu at tage stilling til,

Faldefærdigt: Skal der investeres flere penge i nedrivning af faldefærdige huse rundt om i landets kommuner? Det spørgsmål undlader den nye boligminister Kaare Dybvad (S) at tage stilling til - og det til trods for Socialdemokratiets stærke holdning til samme sag tidligere på året.

Den tidligere VLAK-regering afsatte over fire år i alt 449 millioner kroner til den såkaldte landsbypulje. Tanken er, at en stor del af pengene skal bruges på nedrivning af tomme, faldefærdige huse, og derfor bliver puljen også kaldt nedrivningspuljen.

Tilbage i april mødte puljens størrelse kritik af Socialdemokratiets daværende landdistriktsordfører, Magnus Heunicke, som meddelte, at hans parti ville foreslå en fordobling af beløbet. Men nu sidder der en ren S-regering ved roret og skal prioritere danskernes penge, og den nybagte boligminister er tavs i spørgsmålet om, hvorvidt det stadig er partiets holdning.

Annonce

Så mange penge kan kommunerne få del i

  • 56 danske kommuner er udvalgt ud fra bestemte kriterier til at kunne få del i landsbypuljen. Samtlige kommuner i JydskeVestkystens område med undtagelse af Fanø og Billund kan få del i pengene fra 2019-22. Herunder er kommunerne listet og det er angivet, hvor stor en andel af puljen de kan modtage samt hvad det svarer til i kroner og øre.
  • Tønder: Har adgang til 3,3 procent af den samlede pulje svarende til 14,8 millioner kroner
  • Sønderborg: 2,8 procent svarende til 12,4 millioner kroner
  • Aabenraa: 2,2 procent svarende til 9,9 millioner kroner
  • Haderslev: 1,8 procent svarende til 7,9 millioner kroner
  • Varde: 1,3 procent svarende til 5,7 millioner kroner
  • Vejen: 0,9 procent svarende til 3,9 millioner kroner
  • Kolding: 0,7 procent svarende til 3,2 millioner kroner
  • Esbjerg: 0,6 procent svarende til 2,5 millioner kroner

Uklare udsigter

JydskeVestkysten har forsøgt at få svar på, hvorvidt puljen skal tilføres ekstra midler, men den del har ministeren undladt at svare på. Transportministeriet oplyser, at ministeren ikke har mulighed for at stille op til et interview, men i et skriftligt svar til avisen skriver han følgende:

- Der er klart behov for nedrivningsindsatser i landdistrikterne. I landsbypuljen er der afsat sammenlagt cirka 450 millioner kroner i perioden 2019-2022 til statslig medfinansiering af blandt andet nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte bygninger i landsbyer.

Boligminister Kaare Dybvad understreger, at puljen er vigtig, men om den er vigtig nok til at blive fordoblet, vil han altså ikke svare på. I stedet forklarer han, at i alt 56 kommuner er udvalgt til at kunne få del i de penge, der er afsat på området, lige som ministeriet påpeger, at en eventuel forlængelse eller forøgelse af puljen skal indgå i de samlede prioriteringer i den kommende finanslov.

Blandt de 56 kommuner, der kan få del i puljen, er samtlige kommuner i JydskeVestkystens område med undtagelse af Billund og Fanø.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vores naboers mismod tiltager konstant

Allerede før første stolpe var sat, skabte det danske vildsvinehegn tysk mismod . Her er det en udbredt opfattelse, at der er tale om en camoufleret grænsemur. Anlægget bliver kædet sammen med den danske indrejsekontrol og skaber hos vores naboer billedet af et land, der ønsker at isolere sig. Nu er hegnet færdig, og alt er meget værre. Det viser sig, at hegnet er en dødsfælde for vildtet. Billeder af kvæstede og dræbte dyr fylder tyske, sociale platforme og traditionelle medier. Selv landsdækkende tv har haft indslag. Med tysk logik er hegnet ubegribeligt. Naboerne påpeger ganske korrekt, at afspærringen ikke er nogen garanti for, at den afrikanske svinepest ikke når vores breddegrader. Vildsvin kan snige sig over i de passager, der er skyldes veje og vandløb. Samtidig er dyrene fremragende svømmere, der let kan krydse Flensborg Fjord. Endelig udgår den største smittefare ikke nødvendigvis fra vildsvin, men fra mennesker. Hvis en inficeret, polsk kødpølse på en eller anden vis havner i danske dyrs fødekæde, er skaden sket. Alle disse indvendinger er ubestrideligt rigtige. Og så må der vel stikke noget andet under, konkluderer førnævnte, tyske logik. Vi er hidtil ikke lykkedes med at forklare, at der i høj grad er tale om en mentalhygiejnisk foranstaltning. Danske landmænd og fødevaresektorens mange ansatte kan sove lidt roligere, fordi der trods alt er rejst en barriere mod smitten. Samtidig sender vi et signal til de udenlandske markeder om, at vi bekymrer os om fødevaresikkerheden. Da dette budskab tilsyneladende er usælgeligt hos vores naboer, kan vi i det mindste begrænse skaden. Derfor er det fint, at der nu træffes foranstaltninger, som skal begrænse faren for yderligere skader på vildt. Men samtidig må det være tilladt at undre sig over, at ingen havde forudset problemet. Så var vi nok stadig blevet stemplet som nationalister. Men vi var i det mindste sluppet for beskyldningen om, at vi slog Bambis mor ihjel.

Annonce