Annonce
Billund

Trods mere end 50.000 underskrifter: Ikke den store opbakning fra de lokale folketingsmedlemmer

Hverken Anni Matthiesen (V) eller Troels Ravn (S) er her og nu indstillet på at gøre noget ved den gensidige forsørgerpligt. Arkivfoto
Hverken Troels Ravn eller Anni Matthiesen tager borgerforslaget om at afskaffe gensidig forsørgerligt op i Folketinget.

Billund: Annette og Ejner Aurelius, som føler sig klemt af den gensidige forsørgerpligt, må sætte deres lid til nogle andre end de lokalt valgte folketingsmedlemmer Anni Matthiesen (V) og Troels Ravn (S).

Der er i hvert fald ikke nogen af de to, der her og nu har tænkt sig at tage borgerforslaget "Total afskaffelse af gensidig forsørgerpligt" med ind i folketingssalen. Borgerforslaget har netop i denne uge rundet de 50.000 underskrifter, der skal til for - måske - at komme til debat i folketingssalen.

- Vi har ikke drøftet sagen i folketingsgruppen, og derfor kan jeg heller ikke udtale mig på vegne af Socialdemokratiet på nuværende tidspunkt, siger Troels Ravn, der dog mener, at det er vigtigt at tage en debat om den gensidige forsørgerpligt.

- Jeg anerkender, at den gensidige forsørgerpligt kan opleves som både gammeldags, urimelig og diskriminerende. Jeg mener grundlæggende, at vi i et velfærdssamfund skal have nogle sociale ydelser, så mennesker kan leve et værdigt liv, lyder det fra socialdemokraten.

Annonce

Nej fra Anni

Heller ikke Anni Matthiesen har tænkt sig at røre borgerforslaget, da det er hendes eget parti, Venstre, der har indført den gensidige forsørgerpligt.

- Jeg er dog enig i, at der kan være ting, der skal ændres, siger hun og opfordrer folkene bag borgerforslaget til at tage fat i nogle af partiernes ordførere på beskæftigelsesområdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

IS-medlem er inderligt uvelkommen

Et tidligere medlem af Islamisk Stat ankom mandag til Danmark, og blev straks anholdt. Manden har siddet fængslet i Tyrkiet, men blev sendt til Danmark på begæring af de danske myndigheder. Formentlig skal man være jurist for at forstå, hvorfor Danmark har bedt om at få den pågældende udleveret. Han er inderligt uvelkommen. Manden er den 28-årige Ahmad el-Haj. Han er af palæstinensisk oprindelse, men ærgerligt nok udelukkende dansk statsborger. Passet kan han derfor ikke miste. Trods det danske pas er det naturligvis grotesk at påstå, manden er vendt hjem. Danmark er ikke et hjem for mennesker, der har vendt os ryggen og direkte kæmpet mod landets interesser. Justitsminister Nick Hækkerup er blevet kritiseret for at lægge pres på domstolene i sagen om den den udleverede. Ministeren har nemlig sagt, at manden forhåbentlig bliver dømt for de forbrydelser, han har begået. Kritikken kommer fra De Radikale og Enhedslisten. Strengt taget har de ret i, at det ikke er en ministers, men domstolenes opgave at vurdere, om en sigtet er forbryder eller ej. Men ikke desto mindre er Nick Hækkerups spontane reaktion absolut forståeligt. Så skulle en domstol kende den pågældende skyldig, sker det forhåbentlig efter straffelovens paragraf 114. Den såkaldte terrorparagraf åbner nemlig mulighed for fængsel på livstid. Sanktionen er aldeles passende, hvis den 28-årige skulle vise sig at have deltaget i Islamisk Stats uhyrlige forbrydelser. Måtte han i givet fald aldrig komme på fri fod eller i hvert fald sidde i fængsel, til han er en meget gammel mand ligesom den firedobbelte politimorder Palle Sørensen. Han tilbragte 33 år bag tremmer. Ahmad el-Haj blev ifølge flere medier hårdt såret under et bombeangreb og sidder i kørestol. Han har fortalt Weekendavisen, at han inderligt fortryder sine handlinger. I betragtning af de konsekvenser hans indsats for Islamisk Stat har haft for ham selv, er det såmænd ganske muligt. Nogen formildende omstændighed er det imidlertid ikke.

Annonce