Annonce
Erhverv

Trods mindre usikkerhed: IMF venter mindre vækst

Denis Balibouse/Reuters
IMF nedjusterer vækstforventninger til næste år med 0,1 procent. Eurozonen bekymrer danske økonomer.

Der er grund til at skrue forventningerne lidt ned til de næste tre år, hvis det står til Den Internationale Valutafond, IMF.

På et pressemøde mandag i Davos, Schweiz, har IMF fremlagt sin prognose for verdensøkonomien frem til og med 2021.

IMF er en international organisation, der skal fremme samhandel og finansiel stabilitet.

Deres prognose mandag er den første siden oktober. Og siden oktober har IMF set sig nødsaget til at barbere lidt af målene for vækst i verdensøkonomien.

I oktober ventede IMF en vækst på tre procent i det netop overståede 2019. Nu tror IMF, at det lander på 2,9 procent, når alt er talt op.

For 2020 ventede IMF en vækst på 3,4 procent. Det er rykket en anelse ned til 3,3 procent. Og i 2021 er forventningerne skruet ned fra 3,6 procent til 3,4 procent.

IMF peger i sin forklaring på svagere vækst i nogle af verdens fremadstormende økonomier såsom Indien.

- I enkelte tilfælde afspejler nedjusteringen også konsekvenserne af voksende social uro, skriver IMF videre.

Derudover peger IMF på, at mange af de mest frygtede scenarier er blevet mindre sandsynlige.

Det er blandt andet gode chancer for en aftale mellem USA og Kina, som vil aflyse en handelskrig. Der henvises også til, at frygten for, at Storbritannien forlader EU uden en aftale, er faldet.

I Danmark er der ifølge cheføkonom i Dansk Erhverv, Tore Stramer, god grund til, at de danske virksomheder følger med i, hvordan verdensøkonomien har det:

- Vi kommer ikke uden om, at en vækst i verdensøkonomien på knap tre procent ikke er imponerende og er en tydelig opbremsning i forhold til årerne 2016 til 2018, skriver han i en analyse.

- Det betyder også, at eksporten herhjemme vil opleve mindre medvind fra den globale økonomi end tidligere.

Seniorøkonom i Sydbank Kim Blindbæk peger på, at selv om det hovedsageligt er Indien, der trækker den globale prognose ned, er der også grund til bekymring over markeder nærmere Danmark.

- Eurozonen, der er Danmarks største eksportmarked, hænger dog fortsat i bremsen, skriver han i sin analyse.

- IMF nedjusterer forventningen til eurozonens økonomi til 1,3 procent fra 1,4 procent. Nedjusteringen skyldes udfordringerne i den tyske industri.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordtyskland

Lagerhal gik op i flammer

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce