Annonce
Kolding

Trods modstand fra museum: Gamle bygninger rives ned for at få plads til 30 nye boliger

Det er det her område indenfor den stiplede hvide linje, der skal forvandles til et boligområde med rækkehuse. Agtrupsgårds driftsbygninger skal rives ned, mens stuehuset, som ligger lige udenfor lokaloplanområdet, får lov til at bestå. Luftfoto: Kolding Kommune
Arealerne omkring den gamle Agtrupgård skal inddrages til rækkehusbyggeri for blandt andre seniorer. Politikerne har sat arbejdet med den nødvendige lokalplan i gang. Museet på Koldinghus er ikke tilfreds med kommende nedrivning.

Kolding: Indbyggertallet i Agtrup får en ordentlig én på skallen, når et nyt boligområde ved den gamle Agtrupgård på Stenderupvej midt i Agtrup skyder op de kommende år.

Det er lokale udviklere, som vil opføre 30 lejeboliger ved Agtrupgård, og politikerne i plan-, bolig- og miljøudvalget har netop skudt arbejdet med at lave den nødvendige lokalplan for projektet i gang.

Planen er, at der skal bygges rækkehuse ved Agtrupgård på arealet, hvor gårdens tomme driftsbygninger er placeret og på marken øst for gården. Driftsbygningerne er enten ikke bevaringsværdige eller i så dårlig stand, at by- og udviklingsforvaltningen vurderer, at bygningerne kan rives ned, selvom Museet på Koldinghus ikke kan anbefale det. Museet vurderer tværtimod, at bygningerne udgør "et meget markant kulturhistorisk og synligt samlende element i landsbyen Agtrup", hedder det i museets kommentarer til sagen.

Men i lyset af, at Kolding Kommune allerede har udstedt en nedrivningstilladelse, så anbefaler museet, at den kommende bebyggelse "arbejder på at opnå samme status som et bygningsmæssigt og historiefortællende samlingspunkt i landsbyen, som den gamle Agtrupgårds driftsbygninger havde", lyder rådet fra museet.

Ejendommens nuværende ejere, tidligere byrådskandidat for Radikale Venstre Anette Jorsal og tidligere byrådsmedlem for Socialdemokratiet Gerrit Toet, ønsker at beholde stuehuset som bolig, mens resten er solgt fra til Padkjær og Ærøbo Aps.

Annonce
Sådan ser bebyggelsesplanen ud for det nye boligområde. Illustration: Bregenov Architects

Klar i juni

- Den nye lokalplan er fint i tråd med vores ønske om at sikre et varieret boligudbud med forskellige boligtyper også uden for kommunens største byer. Der er lagt op til et projekt med gode rammer for fællesskab, så det passer godt til Agtrup-området, hvor der er et meget attraktivt og engageret lokalsamfund. De nye boliger får også et fint samspil med Agtrupgårds smukke stuehus og det grønne landsbymiljø, mener udvalgsformand Birgitte Kragh (V). Hun peger på, at der også allerede nu er stor efterspørgsel på det nye boligområde med bofællesskab og byggegrunde med den gamle Westerbygaard i Sdr. Bjert.

Projektets udviklere har planer om, at de 30 nye boliger kommer til at bestå af både lejligheder og seniorvenlige rækkehuse. Adgangen til det nye område skal etableres med en ny blind boligvej fra Stenderupvej til områdets østlige del. Fra Engløkke bliver der adgang til et mindre parkeringsområde.

Den nuværende historiske allé til Agtrupgård bliver bevaret, men omdannes til en stiforbindelse fra Stenderupvej gennem den nye bebyggelse til gårdspladsen.

Det nye byggeri skal opføres i tegl i en arkitektur, der indpasser sig i det historiske landsbymiljø, men som samtidig har et moderne udtryk. Bygningerne bliver opført i en, halvanden eller to etager.

Forventningen er, at et udkast til den nye lokalplan kan præsenteres for politikerne i juni, og herefter kommer lokalplanen i seks ugers offentlig høring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce