Annonce
Kolding

Trods modstand fra museum: Gamle bygninger rives ned for at få plads til 30 nye boliger

Det er det her område indenfor den stiplede hvide linje, der skal forvandles til et boligområde med rækkehuse. Agtrupsgårds driftsbygninger skal rives ned, mens stuehuset, som ligger lige udenfor lokaloplanområdet, får lov til at bestå. Luftfoto: Kolding Kommune
Arealerne omkring den gamle Agtrupgård skal inddrages til rækkehusbyggeri for blandt andre seniorer. Politikerne har sat arbejdet med den nødvendige lokalplan i gang. Museet på Koldinghus er ikke tilfreds med kommende nedrivning.

Kolding: Indbyggertallet i Agtrup får en ordentlig én på skallen, når et nyt boligområde ved den gamle Agtrupgård på Stenderupvej midt i Agtrup skyder op de kommende år.

Det er lokale udviklere, som vil opføre 30 lejeboliger ved Agtrupgård, og politikerne i plan-, bolig- og miljøudvalget har netop skudt arbejdet med at lave den nødvendige lokalplan for projektet i gang.

Planen er, at der skal bygges rækkehuse ved Agtrupgård på arealet, hvor gårdens tomme driftsbygninger er placeret og på marken øst for gården. Driftsbygningerne er enten ikke bevaringsværdige eller i så dårlig stand, at by- og udviklingsforvaltningen vurderer, at bygningerne kan rives ned, selvom Museet på Koldinghus ikke kan anbefale det. Museet vurderer tværtimod, at bygningerne udgør "et meget markant kulturhistorisk og synligt samlende element i landsbyen Agtrup", hedder det i museets kommentarer til sagen.

Men i lyset af, at Kolding Kommune allerede har udstedt en nedrivningstilladelse, så anbefaler museet, at den kommende bebyggelse "arbejder på at opnå samme status som et bygningsmæssigt og historiefortællende samlingspunkt i landsbyen, som den gamle Agtrupgårds driftsbygninger havde", lyder rådet fra museet.

Ejendommens nuværende ejere, tidligere byrådskandidat for Radikale Venstre Anette Jorsal og tidligere byrådsmedlem for Socialdemokratiet Gerrit Toet, ønsker at beholde stuehuset som bolig, mens resten er solgt fra til Padkjær og Ærøbo Aps.

Annonce
Sådan ser bebyggelsesplanen ud for det nye boligområde. Illustration: Bregenov Architects

Klar i juni

- Den nye lokalplan er fint i tråd med vores ønske om at sikre et varieret boligudbud med forskellige boligtyper også uden for kommunens største byer. Der er lagt op til et projekt med gode rammer for fællesskab, så det passer godt til Agtrup-området, hvor der er et meget attraktivt og engageret lokalsamfund. De nye boliger får også et fint samspil med Agtrupgårds smukke stuehus og det grønne landsbymiljø, mener udvalgsformand Birgitte Kragh (V). Hun peger på, at der også allerede nu er stor efterspørgsel på det nye boligområde med bofællesskab og byggegrunde med den gamle Westerbygaard i Sdr. Bjert.

Projektets udviklere har planer om, at de 30 nye boliger kommer til at bestå af både lejligheder og seniorvenlige rækkehuse. Adgangen til det nye område skal etableres med en ny blind boligvej fra Stenderupvej til områdets østlige del. Fra Engløkke bliver der adgang til et mindre parkeringsområde.

Den nuværende historiske allé til Agtrupgård bliver bevaret, men omdannes til en stiforbindelse fra Stenderupvej gennem den nye bebyggelse til gårdspladsen.

Det nye byggeri skal opføres i tegl i en arkitektur, der indpasser sig i det historiske landsbymiljø, men som samtidig har et moderne udtryk. Bygningerne bliver opført i en, halvanden eller to etager.

Forventningen er, at et udkast til den nye lokalplan kan præsenteres for politikerne i juni, og herefter kommer lokalplanen i seks ugers offentlig høring.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce