Annonce
Haderslev

Vild opbakning: Haderslev vil holde havefester for Kløften Festival

Ideen om havefester den 27. juni 2020 til støtte for Kløften Festival vækker stor begejstring. Det vælter med medlemmer til Facebook-gruppen Kløften Havefestival. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
På under et døgn har en spritny gruppe på Facebook samlet over 3100 medlemmer, til støtte for den nu aflyste Kløften Festival. Gruppen vokser minut for minut, målet er at samle økonomisk opbakning til festivalen.

HADERSLEV: Det kan godt være der ikke bliver festival i Kløftens parkanlæg denne sommer, men fest, det bliver der til gengæld i Haderslevs haver, hvis det står til Signe Marie Plenge.

Tidligt tirsdag morgen, dagen efter forbuddet mod festivaler og større arrangementer til og med august, oprettede hun Facebook-gruppen "Kløften Havefestival" med opfordring til, at folk i Haderslev holder en havefest lørdag den 27. juni 2020, hvor de skulle have været festival. Ved 16-tiden tirsdag eftermiddag havde gruppen 1800 medlemmer, og tallet stiger konstant.

- Det er en mærkelig tid. Vi har sådan brug for noget godt og rart at se frem til, noget at glæde os til. Vi skal derfor bakke op om værdifulde fællesskaber som Kløften Festival, hvor ung som gammel mødes, og har det fantastisk. Med havefesterne håber vi at kunne generere noget økonomisk støtte til Kløften Festival, så vi kan være med til at sikre Kløften Festival 2021, forklarer Signe Marie Plenge.

I opslaget på Facebook skrev Signe:

"Lad os holde små havefester i hele Haderslev lørdag den 27. juni - uanset vejret, lad os lytte til egne playlister, selv være forsanger og luftguitarist, og sælge øl og pølser til os selv. Vi sender overskuddet til Kløften Festival og mødes under bøgetræerne igen i 2021. Inviter alle du kender til at holde fest i deres egen have."

Annonce
Det er en mærkelig tid. Vi har sådan brug for noget godt og rart at se frem til, noget at glæde os til. Vi skal derfor bakke op om værdifulde fællesskaber som Kløften Festival, hvor ung som gammel mødes, og har det fantastisk.

Signe Marie Plenge, initiativtager

Lad festen begynde

Opfordring har taget Haderslev og andre "Kløften-elskere" med storm, og gruppen vokser minut for minut. En af dem, der hurtigt blev medlem, var Randi Wael, der er vant til at organisere festlige begivenheder og events.

- Da jeg hørte om det, var jeg straks fyr og flamme. Vi trænger til noget at glædes over, og jeg garanterer, at jeg vil være garant for fest og farver i Facebookgruppen.

Hun er allerede i dialog med blandt andre Radio Globus om, at de på dagen spiller en Kløften Festival playliste, således at gæsterne ved alle havefesterne kan høre den samme musik.

Hun mener dog ikke, at man behøver at vente helt til den 27. juni. Forfesterne kan allerede begynde nu her i påsken:

- Man kan jo forære sig selv en drink eller et påskeæg og så betale pengene til Kløften Festival. Det kan også være restauranter, der for eksempel får lov at præsentere en meny på Facebooksiden,med aftale om, at betalingen for de første ti menuer sendes ubeskåret til Kløften Festival. Altså, spark ind med gode ideer. Det handler om at bevare og sikre Kløften Festivalen, som er noget helt unikt.

Randi Wael er en nyslået Kløften-gænger, der fik sin "Kløften-dåb"sidste sommer:

- Det var første gang jeg deltog, og det var så fantastisk, det skal vi bare stå sammen om at bevare.

I løbet af kort tid kommer der yderlig info om, hvor og hvordan man kan sende sin støtte til Kløften Festival.

- Vi skal have noget MobilePay eller lignende op og køre, men det er vi i dialog med festivalen om.

Ølyogaen kan også foretages hjemme på terrasserne. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Næsten 1400 mennesker er på Facebook erklæret sig klar til at støtte Kløften med en havefest. Arkivfoto: Jacob Schultz
Ideen om havefesterne har spredt glæde, ganske som en af Kløftens barer gjorde det i sommerens løb. Arkivfoto: Jacob Schultz
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce