Annonce
Aabenraa

Trods ny stigning i smittetal: Grund til håb i Aabenraa

Aabenraa Kommune er fortsat hårdt ramt af corona-virussen. Arkivfoto: Mette Christine Schulz
Annonce

Aabenraa: Selv om tirsdagens smittetal fra Statens Serum Institut endnu engang viste en stigning i Aabenraa Kommune, er der dog en lille smule optimisme at spore på rådhuset.

- Det er tilfredsstillende at se, at der ikke er en stigningstakt, som vi har set i den foregående uge. Det giver grund til at håbe, at vi har set toppen, siger Karen Storgaard Larsen, der er direktør for social & sundhed i Aabenraa Kommune.

Mandag var der 80 bekræftede smittetilfælde inden for de seneste syv dage i Aabenraa Kommune. Det tal steg tirsdag til 83.

Antallet af smittede per 100.000 indbyggere er dermed på 141,5, og det betyder, at Aabenraa Kommune stadig er i top tre over hårdest ramte kommuner.

Ifølge direktøren for social & sundhed i Aabenraa Kommune kan tallene fra Statens Serum Institut de kommende dage indikere, om smittekurven i kommunen er knækket.

- Tallene de næste par dage bliver interessante at følge. Det vil vi gøre sammen med Styrelsen for Patientsikkerhed, der lige nu fortsat vurderer, at der ikke skal iværksættes yderligere restriktioner, siger Karen Storgaard Larsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce