Annonce
Trekantområdet

Trods politisk splid: Tilladelsen til byggeri på posthusgrunden er skrevet

Hvis byggeriet på posthusgrunden realiseres, vil det ændre Vejles ansigt. Denne visualisering set fra Fredericiavej viser, at udsynet mod Uhrhøjbakken og kirken forsvinder. Illustration: Vejle Kommunes miljøkonsekvensrapport
Der er udsigt til en ophedet debat blandt byrådsmedlemmerne på onsdag, når et  flertal formentlig sender miljøgodkendelsen af posthusprojektet i høring.
Annonce

Vejle: - Jeg fatter ikke, at politikere, borgmester og embedsmænd vil løbe så store politiske risici for at hjælpe én mand med at tjene en masse penge. Det kan ikke være på grund af kvaliteterne i projektet. For det bliver en kæmpe prop i Vejle, der maser 12.000 biler ud i midtbyens sidegader.

Sådan siger viceborgmester Dan Arnløv Jørgensen (K). Han frygter samtidig, at der ikke rigtig er noget, der kan stoppe projektet, selv om han forudser, at der vil komme adskillige klager over forløbet af sagen.

Annonce

K: Klager på vej

- Den her sag er slet ikke færdig, men man kan frygte, at byggeriet er i fuld gang, længe inden afgørelserne kommer. Jeg tror, at flere aktører vil sende klager. Men flertallet satser på, at tiden vil slette sporene og utilfredsheden. Det så vi i havnesagen. Den her sag er langt værre end havnesagen, fordi den har større konsekvenser. Vejle Kommunes holdning er, at den ingen fejl har begået. Det mener den altid, lige indtil den taber sagerne. Borgerne og demokratiet har ingen chance, når både borgmester og embedsværk vil køre en sag igennem.

Og det vil de, og med dem kommunens politiske flertalt viser en afstemning i økonomiudvalget under Vejle Byråd mandag. Et flertal anbefalede at sende godkendelsen i høring. Tre Venstrefolk, Dansk Folkeparti og Dan Skjerning fra Socialdemokratiet stemte for, mens to socialdemokrater og Dan Arnløv Jørgensen (K) stemte imod.

Annonce

Trafikløsning deler S

Dan Skjerning forklarer, hvorfor han stemmer noget andet end resten af sit parti:
- Det skiller stadig, fordi jeg mener, at trafikløsningen med lukning af Sønderbrogade er den rette. Beregningerne viser en bedre gennemstrømning  gennem Fredericiavej. Trafikken i midtbyen skal gøres roligere ved, at kun dem, der har et ærinde, skal køre derind. Det kræver at vi får skabt en stærk trafikfirkant, der fungerer ordentligt. Og det er de to t-kryds på Fredericiavej med til, siger han.


Den her sag er langt værre end havnesagen, fordi den har større konsekvenser. Vejle Kommunes holdning er, at den ingen fejl har begået. Det mener den altid, lige indtil den taber sagerne. Borgerne og demokratiet har ingen chance, når både borgmester og embedsværk vil køre en sag igennem.

Dan Arnløv Jørgensen (K)


Dan Arnløv Jørgensen synes, at sagens visualiseringer viser, at det nye projekt kommer til at ændre byens ansigt.

- Byen forsvinder i et stort byggeri. Den kolos vil dominere hele bymidten som en grim firkant, siger han.

Annonce

Flagermus forsvundet i rapport

I den 203 sider lange miljøkonsekvensrapport i sagen kan man blandt meget andet læse, at det ikke er lykkedes at finde spor af, at der skulle være flagermus i eller ved godsbanebygningen. Det blev en overgang nævnt som et problem for gennemførelsen af projektet, hvis levede fredede dyr i området.

Tilladelsen er skrevet

I sagen om nyt byggeri på posthusgrunden er der allerede skrevet et udkast til tilladelse til projektet. Som begrundelse anføres, at ”projektet har ikke væsentlige skadelige virkninger på miljøet.”

I den såkaldte paragraf 25-tilladelse bebudes, at kommunen under byggeriet vil stille betingelser for, hvordan arbejdet udføres. De følgende områder nævnes:

Begrænsning af arbejdstiden på byggepladsen.

Begrænsning af den tid, maskiner må gå i tomgang.

Montering af partikelfilter på maskiner.

Etablering af tvangsruter for lastbiltrafik.

Vanding af byggeplads og evt. veje omkring for at forebyggestøvgener.

Fejning af veje omkring byggepladsen.

Reduktion i lastbiltrafikken ved at undgå tomkørsel og i videst muligt omfang medtage returlæs.

Rapporten siger, at projektets 6000 kvadratmeter detailhandel ikke vil få mærkbare konsekvenser for detailhandelen uden for Vejle By. I midtbyen vil salget af dagligvarer stige med tre procent og udvalgsvaresalget med to procent.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce