Annonce
Tønder

Trods punktering skal pakkerne ud: Patrick leverede med håndkraft

Patrick Jensen måtte onsdag formiddag levere pakker i Toftlund på gåben. Foto: Jacob Mouritsen
Annonce

Toftlund: I regn og slud, skal posten ud.

Onsdag formiddag måtte pakkebud for virksomheden Abena, Patrick Jensen, trodse det mildt sagt svingende danske sommervejr, da pakkebilen pludselig punkterede i Toftlund - det stoppede dog ikke det 23-årige bud, der besluttede sig for, at så måtte pakkerne leveres på anden vis. Nemlig på gåben.

- Kunderne skal jo have deres pakker, forklarer Patrick Jensen, der dog erkender, at arbejdsbyrden med ét blev gjort noget sværere - og tungere. For selvom vejhjælp med det samme blev tilkaldt, så virkede en ventetid på et par timer ikke særlig lokkende.

Patrick Jensen læssede derfor sækkevognen og gik i gang.

Flere lokale i Toftlund lagde mærke til det unge pakkebud på gåben, som også fik flere kommentarer med på vejen.

Et fladt dæk hindrede pakkebuddet i at levere pakkerne på traditionel vis. Foto: Jacob Mouritsen

- De sagde alle, at det var stærkt gået. Men det var da lidt hårdt, da det gik op ad bakke her i Toftlund, mens det styrtede ned med regn, griner Patrick Jensen, mens han med raske skridt fortsætter sin vandren med den tætpakkede sækkevogn.

Med 30 pakker tilbage i Toftlund og godt 120 tilbage i resten af regionen, var der nok at se til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce