Annonce
Sport

Trods sent pointtab: Lyngby tror fuldt ud på overlevelse

Lyngby var på vej mod sejren mod AaB, før nordjyderne udlignede til allersidst. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Lyngby tror fuldt og fast på, at holdet klarer sig i Superligaen trods sent pointtab mandag.

Lyngby var tæt på at hale gevaldigt ind på flere af de øvrige hold i Superligaens nedrykningsspil, men måtte til sidst se AaB score til 2-2 og tage et point med hjem mandag aften.

I den kongeblå lejr er fuldt fokus på at slutte over nedrykningsstregen, som efter mandagens sene pointdeling er seks point væk.

Midtbaneprofilen Victor Torp tror stadig fuldt og fast på, at det kan ændre sig i løbet af de sidste otte runder.

- Vi har stadigvæk en stor tro på, at det kan lade sig gøre. Hvis vi præsterer sådan her i de resterende kampe, så er der gode muligheder for overlevelse, mener Torp.

Han bakkes op af Lyngby-træner Carit Falch.

- Hvis vi leverer, som vi gør nu, og ikke fokuserer på, at nu er der ditten og datten point til stregen, så er jeg ikke i tvivl om, at vi står med gode muligheder til sidst. Vi er dog afhængige af andre hold, men det er noget, vi ikke kan kontrollere, så vi skal bare bygge videre på præstationerne, siger Falch.

Cheftræneren kan konstatere, at OB og Sønderjyske tidligere i 24. spillerunde blev endnu mere involveret i nedrykningskampen efter nederlag til henholdsvis Vejle og AC Horsens.

Han glæder sig over, at Lyngby har flere hold at jagte, men fokuserer generelt mest på egne opgaver.

- Det er klart, at en lige række er fint, men den ene weekend siger man, at nu ser det skidt ud for Sønderjyske, og så vinder de måske de næste tre. Derefter snakker man om andre klubber, det nu ser skidt ud for, men generelt er det da godt for os, at det er en lige række, siger Carit Falch.

Lyngbys næste opgave i nedrykningsspillet er ude mod AC Horsens, der som det eneste hold ligger under sjællænderne.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Steen havde job, kone, børn og hus - men røg på flasken: Nu bor han på forsorgshjem og forsøger at komme ud af sit misbrug

Esbjerg

Esbjergenser har tilbragt natten på stationen: Råbte efter politiet og slog betjent i ansigtet

Annonce