Annonce
Erhverv

Trods stigende beskæftigelse: Arbejdstid falder

Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix
Der var flere hænder på arbejdsmarkedet i andet kvartal, men de arbejdede færre timer.

Beskæftigelsen er steget støt i Danmark i flere år, og i takt med det bliver der leveret flere arbejdstimer. Også i andet kvartal af 2019 - april, maj og juni - kom flere i arbejde, men her faldt antallet af præsterede timer.

Det er Danmarks Statistik, der laver opgørelser over antallet af personer, der har et arbejde, og kører det sammen med antallet af timer, som den samlede pulje af beskæftigede leverer.

Her blev status i andet kvartal, at selv om der kom flere i arbejde, blev der samlet set arbejdet færre timer.

Selv om det kan virke paradoksalt, sker det fra tid til anden. Seneste tilfælde var i første kvartal af 2018.

I andet kvartal i år er antallet af beskæftigede steget med omkring fem tusinde. Det er en del under de to foregående kvartaler, hvor over 10.000 flere fik et job.

Selv om der i andet kvartal var flere hænder til at udføre arbejdet, blev de på arbejdet omkring 2000 timer mindre end kvartalet før.

Det er et mindre fald end starten af 2018. Dengang var der en vækst i beskæftigelsen på næsten 13.000 personer, mens antallet af arbejdstimer faldt med 12.000.

Dykker man ned i tallene, kan man se, at væksten i beskæftigelse er nogenlunde jævnt fordelt over forskellige sektorer. Det samme gør sig ikke gældende for antallet af timer leveret.

I den offentlige sektor er der blevet leveret 0,2 procent flere timer, i takt med at beskæftigelsen er steget med det samme.

I den private sektor er 0,2 procent flere personer kommet i arbejde, men de har samlet set været 0,4 procent mindre på arbejde.

Årsagen til faldet fremgår ikke af Danmarks Statistiks tal.

Ifølge cheføkonom i Dansk Erhverv Tore Stramer kan en mulig forklaring være, at der er kommet flere deltidsbeskæftigede.

Men der kan også være en mere "dyster" forklaring - nemlig at efterspørgslen er faldet, skriver han i en analyse.

- I en sådan situation vil virksomhederne normalt først skære i antallet af arbejdstimer før en eventuel tilpasning i antallet af medarbejdere, skriver han.

Samme tanke har slået cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg.

Han forklarer, at den lavere arbejdstid kan være et udslag af mindre arbejde, hvilket har betydet et fald i overtidsarbejde og lignende.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Varde

31-årig kørte med amfetamin i blodet

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce