Annonce
Aabenraa

Trods stor modstand: Snævert flertal vil sætte punktum ved omstridte sager om diskotek og jollehavn

Broen i baggrunden er det eneste, der ser ud til at kunne spænde ben for en jollehavn ved Loddenhøj. Foto: Claus Thorsted
En lokalplan, der tillader et diskotek på Storetorv i Aabenraa, og en anden plan, der gør det muligt at etablere en jollehavn ved Loddenhøj, står til at blive vedtaget efter flere års diskussioner.

AABENRAA: Forvaltningen på rådhuset i Aabenraa har de senere år brugt rigtig meget tid på to lokalplaner, som hverken politikerne eller borgerne har været helt enige om.

Nu ser begge planer ud til at blive vedtaget. I første omgang skal de behandles i vækstudvalget for land og by, hvor der formentlig vil være et snævert flertal, og bagefter går de videre til byrådet.

Det gælder lokalplanen for en jollehavn ved Loddenhøj - eller rette sagt anden udgave af denne lokalplan, idet den første blev underkendt i Planklagenævnet.

Desuden er det lokalplanen, der skal tillade diskoteket på Storetorv, som nu skal afgøres.

Begge planer har taget lang tid og mødt betydelig modstand hos borgerne.

- Det er rigtigt tungt, når der er mange høringssvar, der skal tages stilling til, men sådan er loven, siger Philip Tietje (V), der er formand for vækstudvalget for land og by.

- Især lokalplanen for jollehavnen har taget tid. Den er en af årsagerne til, at vi har en stor ophobning af lokalplaner, der venter på at blive udarbejdet, tilføjer han.

Annonce
Især lokalplanen for jollehavnen har taget tid. Den er en af årsagerne til, at vi har en stor ophobning af lokalplaner, der venter på at blive udarbejdet.

Philip Tietje (V), formand for vækstudvalget for land og by.

Flertal

Philip Tietje er tilhænger af både jollehavn og diskotek, og han ser ud til at få et flertal for begge planer i udvalget. Her støttes han af partifællen Søren Frederiksen, Erwin Andresen fra Slesvigsk Parti og Jette Julius fra Dansk Folkeparti.

Sidstnævnte har dog et lille forbehold, når det gælder jollehavnen.

- Nu må vi se, hvad forvaltningen siger til spørgsmålet om, hvorvidt der er nogen, der har en hævdvunden ret på bådebroen, siger hun.

En gruppe borgere har nemlig via deres advokat gjort kommunen opmærksom på, at de mener at have vundet hævd på den nordlige bro ved Loddenhøj Strand. Den påstand har kommunens jurister selv afvist.

Broen skal fjernes, hvis jollehavnen skal etableres.

Socialdemokraten Erik Uldall Hansen er til gengæld ikke tilhænger af hverken jollehavn eller diskotek, og han støttes i udvalget af partifællen Egon Madsen samt Michael Christiansen fra SF.

- Det ender nok med, at begge lokalplaner vedtages. Men jeg mener, at vi burde vente med planen for jollehavnen, så vi først kunne finde ud af, om nogen har en hævdvunden ret til den eksisterende bådebro. Nu risikerer vi at stå med en ubrugelig lokalplan, siger han.

Når det gælder diskoteksplanerne ved Storetorv, havde Erik Uldall Hansen hellere set, at der blev lavet en overordnet plan for, hvor der må ligge diskoteket i stedet for blot en lokalplan, der lovliggør det eksisterende diskotek på Storetorv.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tunnel bliver en klar gevinst

Tysklands rigsrevision, Bundesrechnungshof, har kørt tunnellen under Femern Bælt gennem et regneark og fundet ud af, at den faste forbindelse ikke nødvendigvis kan betale sig set fra den tyske side af grænsen. Revisionen har kalkuleret, at det vil koste omregnet godt 26 milliarder kroner at gennemføre den nødvendige udbygning af veje og jernbaner. Den udgift står muligvis ikke mål med gevinsterne fra en fast forbindelse, mener man. Dette har skabt fornyet røre om projektet blandt tyske politikere. Her har De Grønne hele tiden været skeptiske og kræver nu, at planen tages op til fornyet overvejelse. Set med danske briller minder det om den debat, der udspandt sig før byggeriet af Storebæltsbroen. Den var helt overflødig, det var så hyggeligt at drikke dårlig kaffe på DSB’s færger, og brobyggeriet kunne ødelægge vandmiljøet, lød nogle af argumenterne dengang. I dag ville næppe nogen undvære broen, der ikke kun fysisk, men også mentalt har bundet Danmark meget bedre sammen. År for år sætter trafikken rekord, og investeringen på over 26 milliarder frem mod åbningen i 1998 bliver derfor tilbagebetalt noget hurtigere end de 37 år, der oprindelig blev budgetteret med. Ganske det samme vil formentlig ske for tunellen under Femern Bælt. Naturligvis skal den slags megaprojekter gennemtænkes grundigt. Alle aspekter i forbindelse med såvel økonomi som økologi må tages i betragtning. Ikke desto mindre er der ikke nogen grund til dommedagsscenarier, viser erfaringerne fra Storebælt. Naturligvis er det en indlysende fordel for såvel Danmark som de øvrige, nordiske land, at der bliver nemmere fysisk adgang til det vigtige, tyske eksportmarked. Derfor er Danmark også villig til at finansiere tunnelbyggeriet. Men det handler ikke kun om penge. Vi har meget tilfælles med vores tyske nabo og kan inspirere hinanden til gensidig gavn. Det ved vi i det dansk-tyske grænseland. Samme oplevelse fortjener det grænseland, hvor indbyggerne indtil videre er adskilt af vand.

Annonce