Annonce
Tarm

Trods tavs brandalarm: Plejebolig opfylder loven

Åstedparkens Plejecenter lever op til lovkravene fra boligernes opførelse, lyder det fra kommunen. Foto: Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ringkøbing-Skjern Kommune konkluderer, at Åstedparken opfylder lovkrav om brandsikkerhed, men udvalgsformand forstår de pårørendes utryghed efter brand i weekenden og er derfor tilfreds med, at sikkerheden nu bliver gået efter.

Borris: Selv om brandsikringen på Åstedparkens Ældrecenter ikke er helt tidssvarende, opfylder den lovens krav.

Sådan lyder konklusionen fra Lone Rossen, der er fagchef i land, by og kultur i Ringkøbing-Skjern Kommune.

I et skriftligt svar til Dagbladet skriver hun, at det efter en gennemgang af kommunens 21 plejeboliger er konstateret, at "de opfylder de lovkrav, som var gældende på opførelsestidspunktet".

- Det er dog ikke helt det samme som, at de er fuldt ud tidssvarende, idét kravene til bygningers indretning i forhold til brandsikring har ændret sig over årene, skriver hun.

Meldingen kommer ovenpå et nødråb fra steddatteren til en 95-årig mand, som søndag formiddag måtte indlægges til observation for røgforgiftning efter en brand i hans stue på ældrecentret.

Stuen var udstyret med en brandalarm. Alarmen gik bare ikke.

Forklaringen er ifølge fagchefen, at alarmen i den 95-åriges bolig er baseret på en termisk føler, hvorimod alarmen på gangen i Åstedparken er røgmelder-typen. Derfor gik alarmen først, da personalet slog dørene op til den 95-åriges stue.

Steddatteren kalder brandalarmsystemet utrygt. Det forstår formand for social- og sundhedsudvalget Lennart Qvist (løsgænger) godt.

- Jeg er ikke ekspert på området. Men jeg kan godt forstå, at man som pårørende ikke er helt tryg ved systemet. Det kan undre, at man ikke har røgalarmer, som man kender det fra private hjem. En plejebolig er jo beboerens private hjem, siger Lennart Qvist.

Han er samtidig tilfreds med, at fagchefen lægger op til opruste på sikkerheden i de kommunale plejeboliger.

På baggrund af den gennemgang, som kommunen for nylig foretog, vil en byggesagkyndig og beredskabet komme med en række anbefalinger til politikerne - blandt andet om hvordan man supplerer den eksisterende brandsikring.

Desuden vil en revideret beredskabsplan lægge vægt på at forebygge brande og på, hvordan man skal forholde sig, hvis der opstår ild. Om de nye tiltag betyder, at alarmsystemet i Åstedparkens Ældrecenter skiftes ud med nyt, vides dog ikke.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: En tænkepause er trods alt bedre end dum beslutning

Klimaet er udfordret. Danmark har et ansvar for at gøre en forskel for nuværende og for kommende generationer. Men danske politikere har også et ansvar for ikke at træffe beslutninger, der måske er populære på den korte bane, men kontraproduktive på den lange. Regeringen har atter udskudt en beslutning om ny oliejagt i Nordsøen. Den danske stat har i over 40 år givet virksomheder tilladelse til at udvinde olie og gas i Nordsøen. Den forretning har finansieret en betydelig del af velstanden i dette land. I tusindvis af mennesker arbejder i den industri, alene i denne del af landet, og det skal de ikke skamme sig over. De skal nemlig være med til at finansiere fremtiden. Fire selskaber har budt i den ottende runde, som gælder fra 2025 og giver mulighed for at udvinde olie til 2055. Selskaberne var lovet et svar for et halvt år siden. Nu må de vente på ubestemt tid. Regeringen har udbedt sig tænkepause, og det er ærligt talt ikke den værste beslutning, regeringen kunne træffe lige nu. De politiske vinde blæser uansvarlighedens vej, politisk er regeringen under pres af sine støttepartier for at sætte en prop i Nordsø-olien. Vi har fået en enormt ambitiøs klimalov. Danmark vil reducere sit CO2 udslip med 70 procent inden 2030. Problemet er, at ingen kender regningen for den beslutning. Kun ligger det fast, at den bliver stor. Nordsøens olie er sort. Men den er i globalt perspektiv mindre sort end megen anden olie. Udfaser Danmark olie hurtigere end grønne energikilder er konkurrencedygtige på verdensmarkedet, forbedrer det ikke klimaet, tværtimod. Så leverer andre endnu sortere brændstof. Danmark tager sit ansvar som et af verdens rigeste lande alvorligt. Men Danmark fylder uendeligt lidt i det globale klimaregnskab, og det vil i virkeligheden ikke kunne måles på et eneste termometer på kloden i 2030, om Danmark lander på 50 eller 75 procent i 2030. Derimod vil det kunne måles, hvis danske oliemilliarder investeres i grønne investeringer, som kan udkonkurrere olien og gassen. Danmark gør ingen forskel ved at blive fattigere. Men Danmark kan gøre forskel, hvis vi sætter vores velstand ind på at finde løsninger – også for de mange, mange andre.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];