x
Annonce
Erhverv

Trods uro på direktørgangen: LandboSyd kom alligevel ud med overskud

Formanden for LandboSyd, Mogens Dall, forventer et bedre resultat for 2020. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
LandboSyd sagde sidste år farvel til to direktører, og det har kostet på bundlinjen.

Aabenraa: Selv om LandboSyd i 2019 så sig nødsaget til at fyre to direktører, efter at der blev konstateret rod med fakturaer, så kom rådgivningsfirmaet alligevel ud med et overskud.

Det lyder på 1,6 millioner kroner, og formanden for LandboSyd erkender, at det kunne have været højere.

- En række engangsudgifter i forbindelse med ledelsesskiftet har kostet en del og påvirket årsresultatet negativt. Jeg er alligevel tilfreds med resultatet set i lyset af de ting, LandboSyd har været igennem i 2019, siger Mogens Dall.

- Men LandboSyd er fortsat en særdeles solid virksomhed med en god kunde- og medlemsopbakning, og det er et godt fundament at bygge videre på, fortsætter formanden for LandboSyd.

Det er især et markant løft i årsresultatet hos datterselskabet LandboGruppen Syd, der har været medvirkende til virksomhedens samlede positive resultat, og så glæder Mogens Dall sig også over medlemstallet, som er på omkring 760.

- Vi har stort set fastholdt medlemstallet, og vi har fastholdt en vækst i aktiviteten, siger han.

Annonce
Jeg er alligevel tilfreds med resultatet set i lyset af de ting, LandboSyd har været igennem i 2019.

Mogens Dall, formand for LandboSyd

Øget omsætning

LandboSyds omsætning i 2019 inden for faglig rådgivning steg med 4,5 millioner kroner til 82,2 millioner kroner, og den samlede omsætning steg til 87,3 millioner kroner.

Medregnes datterselskaber opnåede LandboSyd en omsætning på 104 millioner kroner, hvilket er en markant fremgang i forhold til 2018, mens egenkapitalen er på 32,9 millioner kroner.

Strategien for det kommende år er da også klar.

- Vi arbejder med en klar og tydelig strategi om at tiltrække og fastholde dygtige og specialiserede medarbejdere og tilbyde kvalitetsrådgivning lokalt, regionalt og i hele landet, og det fortsætter her i 2020, siger Sune Aagot Sckerl, der er administrerende direktør i LandboSyd.

- Vi har svært ved at følge med og har mange kunder. Derfor søger vi også nye medarbejdere, supplerer Mogens Dall, der har en klar forventning til 2020.

- Vi forventer et bedre resultat i 2020, hvor overskuddet gerne skulle være en million kroner højere, siger han.

LandboSyd

LandboSyd har base i Aabenraa og beskæftiger omkring 150 medarbejdere.

Virksomheden servicerer det professionelle landbrug med rådgivning inden for økonomi, skat, strategi, planteavl, kvæg- og svineproduktion, HR, jura og miljø.

Derudover ejer virksomheden datterselskaberne LandboGruppen Syd, som er en del af en landsdækkende ejendomsmæglerkæde, samt Agrocura, som tilbyder rådgivning inden for finansiering, formue og råvarer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Danmark

Liveblog: Disse børn og ansatte skal ikke i skole eller børnehave efter påske

Annonce