Annonce
Erhverv

Trods vild vækst på takeaway sætter corona et tydeligt præg på resultatet i fastfoodkæde

Sunset Boulevard kom ud med et overskud på cirka en million kroner.- ”Jeg er enormt stolt over vores mange ansatte, der på trods af et helt uforudsigeligt og særdeles hårdt år, har været med til at skabe et overskud, som vi midt i en pandemi ikke turde drømme om, siger administrerende direktør Jens Broch. Foto: Sunset Boulevard
Annonce

Kolding: Fastfoodkæden Sunset Boulevard kom ud af 2020 med et overskud på cirka 1 million kroner før skat. I 2019 var resultatet på lidt over 10 millioner kroner før skat, og det er restriktioner og corona, der sætter sit præg på resultatet.

- Det har været et hektisk år med svære betingelser i form af restriktioner, nedlukninger og tvangslukkede restauranter. I det lys er vi tilfredse med resultatet. Men når vi ser på 2019-resultatet, så havde vi drømt om mere i 2020, siger administrerende direktør Jens Broch.

Kæden, der har hovedkontor i Kolding, har i dag 44 Sunset Boulevard-restauranter, hvor 13 restauranter – ligesom i foråret - er tvangslukkede, fordi de ligger i et center. Hen over 2020 har virksomheden også haft mange af de 700 ansatte hjemsendt på lønkompensation. Derudover har virksomheden fået dækket faste omkostninger.

- Vi har haft 13 af vores restauranter tvangslukkede, og det kan vi ikke kompensere for, selv om vi har fået godt gang i blandt andet vores onlinesalg. I de sidste seks måneder er vores takeaway-salg steget med 220 procent. SunsetToGo, som vi har udviklet under corona, er steget med 173 procent de seneste seks måneder. Men væksten er ikke nok til at kompensere for de mange gæster, der normalt spiser i restauranten. Antallet af spisende gæster i restauranter er stort set halveret inden for de seneste seks måneder, siger Jens Broch.

Kort om Sunset

Sunset Boulevard kommer ud af 2020 med et resultat på ca. 1 millioner kroner før skat. I 2019 var resultatet på lidt over 10 millioner kroner før skat.

Sunset Boulevard er Danmarks største danskejede fastfood-kæde. Kæden er ejet af familien Droob fra Esbjerg. Den første Sunset Boulevard-restaurant åbnede i Odense i 1996. I dag er der sammenlagt 44 Sunset Boulevard-restauranter spredt udover Danmark, Færøerne og Grønland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Udvalg vrager planer for 180 meter høje møller i Tjæreborg Enge: Byråd skal dog træffe den endelige beslutning

Annonce