Annonce
Sport

Trodsig Fuglsang dagen derpå: Nu ser vi fremad

Marco Bertorello/Ritzau Scanpix
Jakob Fuglsang er overbevist om, at han har mere at gøre i Tour de France trods et vanskeligt udgangspunkt.

Tidstabet på mandagens etape var en alvorlig dukkert, men nu er det tid til at se fremad.

Sådan lyder det fra Jakob Fuglsang på Tour de Frances første hviledag, hvor Astana har inviteret indenfor på rytterhotellet i Castres i Sydfrankrig.

- Jeg har kigget på resultatlisten og sagt til mig selv, at det er ikke er enden på Touren for mig. Det var skideærgerligt, dumt og noget lort, men vi kan ikke ændre det.

- Nu ser vi fremad. Første halvdel var ikke lige den bedste Tour. Forhåbentlig kan vi vende det i den sidste halvdel, siger den 34-årige Astana-kaptajn.

På en tilsyneladende harmløs 10. etape var danskeren en af de ryttere, der blev fanget i den forkerte gruppe, da feltet mod slutningen brækkede over i sidevinden.

Det kom til at koste et tidstab på 1 minut og 40 sekunder i forhold til rivaler som Geraint Thomas, Egan Bernal og Steven Kruijswijk.

Og der har været brug for at diskutere tingene igennem internt på holdet i det seneste døgn.

- Indbyrdes talte vi om det rytterne imellem i bussen efter etapen. Og så snakkede vi om det på holdet her til morgen (tirsdag, red.).

- Jeg tror, at alle er enige om, at det ikke var, som det skulle være, men vi trækker en streg i sandet, og så skal vi videre. Vi skal stå sammen som hold. Jeg har sagt til dem, at jeg slet ikke føler, at det er slut.

- Jeg håber på, at alle er tiptop, og at jeg også selv kommer tilbage på højeste niveau i de sidste dage, siger Jakob Fuglsang.

Han er før onsdagens etape nummer 16 i klassementet 3 minutter og 22 sekunder efter førende Julian Alaphilippe.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce