Annonce
Billund

Troels og Anni stiller ministeren spørgsmål i sag om familiesammenføringer

Både Anni Matthiesen og Troels Ravn har stillet ministeren spørgsmål i sagerne om familiesammenføring. Arkivfoto
Sagsbehandlingstiderne i SIRI skal være rimelige, og kan man hjælpe unge danskere, der gifter sig internationalt, så de ikke rammes af 24-årsreglen? Troels Ravn og Anni Matthiesen har stillet spørgsmål og afventer svar.

Billund/Grindsted: Troels Ravn (S) og Anni Matthiesen (V) har begge fulgt op på sagerne om unge, danske mænd, der afventer familiesammenføring med deres ægtefæller fra henholdsvis Canada og USA, som JydskeVestkysten skrev om for en uge siden. Begge lokale borgere har således fået afslag med afsæt i 24-årsreglen og forsøger nu af anden vej at finde ud af, hvordan de kan skabe sig et liv sammen med deres koner.

Troels Ravn har nu kontaktet udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye.

- Ministeren ønsker ikke at gå ind i den konkrete sag, men han er enig i, at sagsbehandlingstider og svartider ikke må trække ud, og det er noget vi vil være opmærksomme på, fordi borgerne selvfølgelig skal kunne få de svar, de søger inden for en rimelig tidsramme, skriver Troels Ravn i en mail.

Troels Ravn lover endvidere at holde øje med sagen:

- Jeg vil fortsat have min opmærksomhed rettet mod SIRI og disses svarfrister. Hvis ikke sagsbehandlingen bliver hurtigere, må vi gribe ind politisk, siger han.

Annonce

Anni Matthiesens spørgsmål

Er ministeren enig i, at det er en utilsigtet konsekvens, at 24-årsreglen forhindrer unge danskere i at rejse ud i en international verden og vende hjem med deres livs kærlighed, og er ministeren i den forbindelse enig i, at det vil være hensigtsmæssigt, at indføre en mulighed for individuel samtale, således utilsigtede konsekvenser af 24-årsreglen kan undgås?

Anni stiller spørgsmål

Anni Matthiesen har taget fat i den principielle del af 24-årsreglen og har stillet et paragraf-20-spørgsmål til ministeren.

Hun har spurgt, om ministeren er enig i, at det er en utilsigtet konsekvens, at 24-årsreglen forhindrer unge danskere i at rejse ud i en international verden og vende hjem med deres livs kærlighed. Dertil spørger hun, om det ikke ville være hensigtsmæssigt at indføre en mulighed for individuel samtale med ansøgerne, så 24-årsreglen ikke rammer de forkerte.

- Jeg har stillet dette spørgsmål, fordi jeg gerne vil finde ud af, hvordan vi kan sikre os, at et serviceorgan som SIRI fungerer hensigtsmæssig. Én vej kunne være en samtale, hvor man uddyber sin ansøgning, siger Anni Matthiesen, der ønsker at finde ud af, hvor ministeren i den socialdemokratiske regering står i problematikken.

- Jeg er ikke for en lempelse af 24-årsreglen, men vi skal sikre os, at de borgere, der henvender sig for at få hjælp, kan få den service, de kar krav på, siger Anni Matthiesen, der har været helt nede i detaljerne i Schmahl-familiens sag.

- Det er ikke tilfredsstillende, at man ikke engang kan få et svar, når folk spørger om hjælp, siger Anni Matthiesen, der helst ikke vil sende danske, efterspurgte unge til for eksempel Flensborg.

- Vi kan risikere aldrig at se dem igen, så jeg vil gerne i dialog med ministeren om, at der kommer en bedre service på området og om, hvorvidt der kan være en mulighed for unge danskere med ægtefæller at få ophold i landet.

Behandlet værre end kriminelle

Andreas Steenberg, udlændingeordfører (R), er voldsomt imod de regler, som danske statsborgere møder, når de vil have deres udenlandske ægtefælle fra et ikke-europæisk land til Danmark.

- Reglerne er ekstremt kringlede, og man er overladt fuldstændig til sig selv. Begår man en fejl, får man afslag og må søge igen. For mig at se, bliver danske statsborgere med en udenlandsk ægtefælle på mange måder behandlet værre end kriminelle, siger Andreas Steenberg.

For ham at se, burde man sagtens kunne åbne for, at danskere kan bo med deres ægtefæller i Danmark - uden også at åbne for alle andre.

- Som det er nu, ligner det, at man vil have folk til at flytte herfra eller skilles, fordi systemet er umuligt, siger Andreas Steenberg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Annonce