Annonce
Varde

Troels Ravn (S): - Er vi blevet misinformeret og ført bag lyset?

Folketingsmedlem Troels Ravn (S) fra Vejen er ked af kritikken fra Landsforeningen for Elkabler i jorden, at de lokale folketingspolitikere gemmer sig i uvidenhed i sagen om højspændingsmasterne. - Jeg køber ikke, at vi er ligeglade med vestjyderne, siger han. Arkivfoto: Orla Lund

Folketingsmedlem Troels Ravn (S) vil have ren besked fra klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) i sagen om prisen på jordkabler.

Varde/Esbjerg: Hvad et rigtigt, og hvad er forkert om prisen på jordkabler i stedet for en 400 kilovolt højspændingsledning fra Endrup til Idomlund. Ifølge chefprojektleder Christian Jensen fra Energinet, så er prisen knap 4 milliarder kroner og ikke mellem 5,4 og 9 milliarder kroner som hidtil antaget. Den planlagte højspændingsluftledning på 95 kilometer er budgetteret til 1,8 milliarder kroner.

Oplysningen kommer bag på flere lokale folketingsmedlemmer. Blandt andre Troels Ravn (S), som, hvis oplysning på knap fire milliarder kroner er sand, føler sig ført bag lyset.

- Er vi blevet misinformeret. Har vi fået de rigtige oplysninger? Det er rigtig vigtig at få frem, siger Troels Ravn.

Han har derfor på baggrund af afsløringen i JydskeVestkysten allerede skrevet til klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) for at få svar.

- Det her er rigtig vigtigt for de lokale. Vi skal også se på, hvad der er af økonomi i det, siger Troels Ravn.

Men han vil ikke have kabler for enhver pris.

- Det nytter ikke at råbe op, når vi i Socialdemokratiet har været med i PSO-aftalen. Vi skal være troværdige. Og jeg vil ikke love, at vi kan finde de ekstra milliarder til det her, siger Troels Ravn.

Med PSO-aftalen henviser han til den politiske aftale fra 2016, der lagde fundamentet for en 400 kilovolt højspændingsledning fra Idomlund til Endrup. En meget nødvendig elmotorvej for især vindmøllestrøm.

Annonce

Prisforvirring

Hidtil har den gængse opfattelse og oplyst af Energinet været, at en kabelløsning mellem Idomlund og Endrup koster tre til fem gange mere, end den besluttede højspændingsledning til 1,8 milliarder kroner. Altså mellem 5,4 og 9 milliarder kroner.Men det er kun selve kabelstrækningen, der er tre til fem gange dyrere og ikke det samlede projekt. Så samlet set koster en kabelløsning knap fire milliarder kroner. En løsning med en firedelt 420 kilovolt nedgravet højspændingskabel, som ikke har været forelagt Folketinget som en mulighed.

Lad vindmølleejere betale?

Men hvorfor ikke, som Landsforeningen for Elkabler i jorden foreslår, lade ejerne af vindmøllerne betale en højere pris for at bruge kabellagt elmotorvej. Som lastbiler, der betaler vægtafgift for blandet andet at kunne køre varer ud til kunderne?

- Det er et spørgsmål, som er interessant at drøfte, siger Troels Ravn.

En afgift, som folketingsmedlem Henning Hyllested (EL) slet ikke mener, bør komme på tale.

- Vi skal bruges strømmen herhjemme. Vi er slet ikke begejstrede over luftledningen, siger Henning Hyllested, hvis parti står uden for PSO-aftalen.

Men omvendt er han også pragmatiker, selv om han mener, at naturen i forvejen er presset.

- For hvad koster en løsning med jordkabler, spørger han, som også kræver et svar af ministeren.

Socialdemokratiets miljøordfører Christian Rabjerg Madsen er født og opvokset i Ølgod i Varde Kommune.

- Det er stærkt overraskende oplysninger, der er kommet frem i JydskeVestkysten. Det er oplysninger, som jeg ikke vil sidde overhøring. Ministeren skal forholde sig til prisen på en kabelløsning, siger Christian Rabjerg Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Kolding

Sandsække stilles nu klar til de næste dages regnvejr: Skal forhindre nye oversvømmelser

Annonce