Annonce
Livsstil

Troelsens opskrit: Syltede pærer med saltkaramel og havgusost

Foto: Helle Troelsen
Denne kombination lyder måske underlig. Men det smager himmelsk. Jeg fik den af en veninde, der havde luret ingredienserne af, da hun spiste retten på en af de fine gourmetrestauranter i København. Nu er den blevet en klassiker, når vi får gæster til middag.

Syltede pærer

1 kilo pærer - skåret i både og udkernede.

6 dl. vand.

600 gram rørsukker.

2 vaniljestænger.

Revet skal af en økologisk citron.

1 dåse kondenseret mælk.

1 lille drys salt.

Lidt piskefløde.

Revet Havgusost eller Vesterhavsost.

Annonce

Fremgangsmåde

Bring en gryde med vand i kog tilsat sukker, citronskal, korn og stængler fra vaniljestang. Klargør imens pærerne. Når lagen koger og sukkeret er opløst, hældes pærerne i og lad dem koge i 20 minutter. Hæld dem på skoldede glas, eventuelt tilsat lidt atamon.

Den uåbnede dåse med kondenseret mælk stilles i en gryde med så meget vand, at den er dækket helt. Kog dåsen i 3 timer under låg. Hold øje med, at vandet hele tiden dækker dåsen, ellers eksploderer den, og du har karamel i hele køkkenet. Lad dåsen køle af, inden du åbner den. Nu er den kondenserede mælk blevet til den lækreste bløde karamel. Smag den til med lidt salt, så den kun lige får en let saltet smag.

Inden servering blødgøres karamellen til en mere flydende konsistens ved at varme den lidt op i en gryde tilsat et skvæt fløde, som røres til en tyktflydende karamel.

Retten serveres med afkølede syltede pærer i bunden. Ovenpå lægges karamellen og øverst revet Havgusost - eller Vesterhavsost. Pynt eventuelt med et par blade af citronmelisse.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Digte fra voldsmanden: Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl?

JEG SAGDE SMUT/MEN HAN FORFULGTE MIG I HALVANDET MINUT/OG ENDTE MED AT BLIVE SKUDT/DET HAR JEG IKKE FORTRUDT/SELV OM DET ER FORBUDT/AT PRUTTE MED KRUDT. Stor kunst eller ubehjælpsomt ævl fra Yahya Hassan, der fra sin tidsubestemte psykiatriske anbringelse sender "Yahya Hassan 2" på gaden? Anmelderne på dagbladsredaktionerne i København er ikke i tvivl. Stjernerne vælter ned over lyrikeren. "En overrumplende karakterfuld og kanongod bog", mener eksempelvis anmelderen i Weekendavisen, der brugte hele sin forside på et interview med digteren, som chefredaktør Martin Krasnik i sagens anledning personligt udførte. Andre uden for den kulturelle indercirkel er uenige i, at den dømte voldsforbryder er en befriende stemme fra den kulturelt så berigende ghetto. Den tidligere krimireporter på Ekstra-Bladet, Dan Bjerregaard, siger til journalisten.dk, at Hassan har "chikaneret folk, han har truet folk, og han har skudt en mand i foden. Han har et voldsomt forbrug af narkotika, han flasher våben, og jeg mener, at man skal overveje det meget nøje, hvis man gerne vil bidrage til det liv." Og det mener Bjerregaard, medierne gør ved at lade Hassan fylde så meget, og at danskerne gør, hvis de køber hans "banale børnerim". At medier beskæftiger sig med værk nummer to fra en skribent, hvis første bog for seks år siden solgte over 100.000, er kun naturligt. Så lader man sig nok let rive med, men det er altså ikke i sig selv en adgangsbillet til omtale og hyldest, at man er af anden etnisk afstamning, opvokset i en ghetto, notorisk voldsforbryder og indsat på retspsykiatrisk afdeling. Produktet må være det afgørende. Der er kun én konklusion: Danskerne må vurdere, om det er stor kunst eller ubehjælpsomt ævl, så vi slutter med endnu et citat fra den nye "karakterfulde og kanongode bog": "JEG HAR HAFT SKUDSIKKER VEST PÅ UNDER JAKKEN/SIDEN ÅR 2013/TRO MIG JEG ER TRÆT AF DEN/DENS LUGT ER BLEVET LED SOM OKSESVED/OG JEG ER BLEVET EN JAGET GED". Versalerne er forfatterens valg.

Annonce