Annonce
Esbjerg

Det sidste slag i troldekrigen på Fanø er afgjort på forhånd: Anker bliver siddende

Så kan Anker og alle han fans godt drømme videre på den gamle losseplads på Fanø. Et flertal på seks byrådsmedlemmer - og måske flere håber Venstre - vil stemme for en lokalplan, som lovliggør placeringen af trolden. Privatfoto
Den hårde politiske fægtekamp gennem et år ender med et sidste slag i Fanø Byråd på mandag. Og flertalsgruppen har allerede vundet troldekrigen. Med flertal for en ny lokalplan vil man annullere en tidligere beslutning om, at trolden skal fjernes efter naboklage.

Fanø: Trolden får lov til at blive siddende på lossepladsen.

Det bliver resultatet af den storpolitiske fægtekamp i sagen, som alle parter betegner som noget roderi.

Venstres to medlemmer i ENT-udvalget trak fredag en kanin op af hatten med et forslag, der kan sikre troldens forbliven på lossepladsen. I udvalget blev det dog nedstemt, hvorefter Venstrefolkene standsede sagen, så det bliver byrådet, der mandag skal tage stilling til troldens lovlige forbliven gennem den nye lokalplan.

Annonce

- Det er helt vildt, at Venstre ikke vil være med til at lovliggøre trolden ved at flytte den, men i stedet ved at lave en ny lokalplan. Det er stik modsat af, hvad de har stemt tidligere, siger Christian Lorenzen (K), formand for ENT-udvalget. Han og flertallet i ENT-udvalget ønsker trolden flyttet væk fra lossepladsen, men i byrådet er der flertal for Venstres idé om en lokalplan.


Vi gider ikke mere den her sag, som har stået på siden sidste sommer.

Erik Nørreby, Venstre


- Jeg undrer mig helt vildt over, at Venstre vender på en tallerken og mener det stik modsatte, siger Christian Lorenzen.

For tre måneder siden besluttede et enigt ENT-udvalg, at trolden skulle flyttes, og det er denne beslutning, som Venstre med udvalgsformandens ord "render fra".

Som en af Venstres to medlemmer af ENT-udvalget begrunder Erik Nørreby ønsket om en ny lokalplan, der lovliggør trolden på lossepladsen, med, at den rodede sag skal stoppes. Og det bliver den i byrådssalen på mandag, når et flertal vedtager, at der skal laves en ny lokalplan, er Erik Nørreby fra flertalsgruppen helt sikker på.

- Vi gider ikke mere den her sag, som har stået på siden sidste sommer. Vores beslutninger er ikke blevet ført ud i livet, og det er udvalgsformand Christian Lorenzens opgave at sikre, at det sker. Nu må det være slut med den her pinlige sag, siger Erik Nørreby.

- Jeg har som udvalgsformand ikke beføjelser til at forlange, at forvaltningen skal lave noget bestemt. Det er forvaltningens ansvar, at politiske beslutninger bliver udført. Den eneste politiker, der har mulighed for dette, er borgmesteren, siger Christian Lorenzen, der ser det som endnu et forsøg på karaktermord fra Venstres side og mener, at det snart må være slut med personangreb.

Erik Nørreby mener, at uklarhed om plangrundlaget for at lade trolden blive på lossepladsen kan fjernes med den nye lokalplan, hvis der indskrives to linjer i lokalplanens formålsparagraf.

Med en ny lokalplan følger også nabohøringer og offentlig høring med borgerinddragelse.

- Høringen gælder også naboen, som ved en lapsus ikke blev hørt i første omgang, og det er forståeligt, at han blev sur dengang, siger Erik Nørreby.

Danmarks Naturfredningsforening på Fanø mener også, at trolden skal blive på lossepladsen med nogle tilretninger.

"Aner ikke hvor du har Venstre"

Christian Lorenzen ser Venstres kursændring som et resultat af politisk taktik.

- "Venstre aner du ikke, hvor du har" hverken som politisk kollega eller som borger. Venstre stikker blår i øjnene den lille mand- i dette tilfælde landmand Jens Madsen. Man lytter til flertallet, siger han.

Den konservative borgmesterkandidat synes, at Venstre også i andre sager som f.eks. Fanø Sommerliv optræder uvederhæftigt.

- Venstre vil ikke høre naboerne til rockmusikken (Fanø Sommerliv, red.), men lytter mere til de langt flere, der ikke er naboer. Der er også mange flere, der ikke er naboer til trolden, end der er naboer med gener, men Venstre vil ikke lytte til kritiske røster, siger Christian Lorenzen, der mener, at Venstre dermed går efter, hvor der er flest stemmer at hente.

Erik Nørreby afviser, at Venstre er uvederhæftig.

- Ved Fanø Sommerliv stemte vi på en af de fire foreslåede muligheder, og det mener jeg ikke er uvederhæftigt. Til gengæld får vi i udvalget nogle sager, der ikke virker særligt gennemarbejdede og ordentligt belyste, og det sker, fordi udvalgsformanden (Christian Lorenzen, red.) ikke passer sit arbejde, siger Erik Nørreby.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Se billederne: Kloak under lokale naturperler får strømpe på

Danmark

Søndagens coronatal: Tre døde med Covid-19 det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

En Europa-palle er steget med 100 kroner: Pallefabrik har aldrig oplevet noget lignende

Erhverv For abonnenter

Iværksætter postede millioner i at gøre asfaltarbejde grønnere: - Vi skal nok udvide med 8-10 mand

Sønderjyske Fodbold

Genlæs livebloggen: SønderjyskE snuppede sejren til sidst

Aabenraa For abonnenter

Her er ugens bolighandler i Aabenraa

Sydjylland

Dansk Handicap Forbund: Familier må tit kæmpe for at få den hjælp, de har krav på

Sydjylland For abonnenter

Rikke er mor til et handicappet barn - og der er mange bekymringer: At søge hjælp kan være opslidende

Kultur

Fantasy: "De Strittende Ørers Festival" har vokset sig fra dværg til kæmpe

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Vejen For abonnenter

Bjarne blev ringet op af en svindler, der ville have koder til bank og NemID: - Som samtalen skred frem, blev han mere og mere aggressiv

Sport

Bilinspektør om Chris Anker-ulykke: Chauffør begik ikke fejl

Erhverv

Mange nye virksomheder søger sammen i lokalt netværk: - Vi sætter en ære i at være størst

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Videoanalyse: Derfor var sejren over Brøndby helt fortjent

Aabenraa

Så er der fest: Lokale bands kan ikke følge med efterspørgslen

Annonce